Slayer takkede i mandags af i Royal Arena, ikke blot for et brag af en koncert på scenen i arenaen – men metallegenderne takkede, som de fleste ved, af for hele karrieren som thrash metallens bannerførere igennem 37 år. Dødskongerne i Obituary havde fået den utaknemmelige opgave at varme op for et ekstremt forventningsfuldt publikum, der har fået “Spil noget med Slayer” som mantra!

Der var ikke fyldt op på hverken balkonerne eller gulvet, da Obituary indtog scenen – langtfra. Muligvis blev mange hængende i baren med en dobbelt GT under aftenens første opvarmningsband – lyden har helt sikkert været ligeså god derude som inde i salen på første balkon. Fra mit klapsæde lød det fuldstændig som om dødstramperne fra Tampa Florida leverede deres setliste lige ned i en dåse. John Tardy råber intenst ud over publikum, mens han vader frem og tilbage foran publikum, men ordene er forsvundet inden lyden når min række.
På scenen forsøgte Obituarys hurtige tunge riffs at fræse sig igennem den disede lydsump, og det så også ud som om, publikum foran scenen absolut havde en bedre oplevelse end mig, for der blev trampet ligeså meget foran scenen som på den.

Obituary forstår at få noget ud af den korte tid, de har fået tildelt – 34 års karriere presses rutineret ind på et 30 minutters intenst og stramt udført set som slutter, hvor bandet startede, da publikum pisker rundt i aftenens første circle pit til tonerne af “Slowly We Rot”. Og på den måde udførte bandet præcis den opgave, et opvarmningsband har, til UG; der hersker en vild, begejstret og energisk stemning blandt publikum (kvaliteten af lyden til trods), og det er så nok fordelen ved at booke et så rutineret band som første opvarmere – med en karriere der gør det taknemmelig nemt at fylde et set med lynhurtige og tunge publikumsfavoritter. Og selvom energien på scenen var god, mistede koncerten for mig sin nerve i lydsumpen.
Summary
Obituary i Royal Arena 3. december 2018.
Set-list
Deadly Intentions
Sentence Day
A Lesson in Vengeance
Chopped in Half
Turned Inside Out
I’m in Pain
Slowly We Rot