Er det ok bare at have det sjovt? Er det ok at få succes med et dybest set uoriginalt koncept, såsom at kopiere en eksakt sound og kombinere egne numre med covernumre? Så skal det i hvert fald være mesterligt udført.
Kender I det, når forældre eller bedsteforældre, vil spille noget oldgammel musik, som de hørte da de var nyforelskede eller lige havde bestået realeksamen og skulle på Dansetten eller The Club Liverpool House for at fejre det? Kender I så det, at den gamle plade de sætter på muligvis indeholder guld for dem i form af minder om svundne tider, men at optagelserne er så utidssvarende i kvalitet – kombineret med deres danefæ af en grammofon – at vi og endnu yngre generationer overhovedet ikke kan holde ud at høre musikken for bare støj? Vi kan næsten ikke engang høre musikken bag støjen!
Den dybt geniale uoriginalitet
Fortvivl ej, The Beatophonics har kuren; midlet som forbinder generationerne, nemlig deres helt unikt utidssvarende og umanerligt uoriginale udgivelse “Live At The Club Liverpool House” – et live album optaget i teaterbygningen i Køge. Titlen er en nostalgisk bro til alle de bands som netop trådte op på det legendariske musik- og dansested og sammen med andre beatorkestre, inspirerede medlemmerne i Beatophonics til at samle den oldgamle depeche op og føre den videre.
The Beatophonics blev dannet i 2010 og udgav i 2015 deres selvbetitlede debutalbum, som i forholdet 1:1 gengav den vitalitet, livsglæde og særlige sound, som kendetegnede 50’ernes og 60’ernes beat og pigtråds band. Det er simpelthen en råfed plade, som man bliver let om hjertet og glad i låget af at høre.
Liveversionerne af numrene – som er en god blanding af egne og udvalgte covernumre – er heldigvis heller ikke fulgt med tiden, det er simpelthen så autentisk at uoriginaliteten i hele konceptet vendes på hovedet og fremstår levende pågående og uforligneligt. Lydkvaliteten er ovenikøbet blevet 50 år bedre, hvilket gør at både bedsteforældre og unge kan folde lyttelapperne ud og tage danseskoene på. The Beatophonics lyder som en kopimaskine, som er i stand til at rense det gulnede papir.
Enhver tid kan gentages til en hver tid
Som sagt, konceptet er måske ikke originalt – men geniale er The Beatophonics sgu, og den enkelthed i Merseybeat sangstrukturerne og ubekymrethed som sangene er besjælet med, er sgu vigtigt at holde i live. Når nu Dream Theater spiller hele Dark Side Of The Moon flawless og når nu 70’erne bliver skamredet igen og igen i alskens unge retrorock bands, hvorfor så ikke Beat og Pigtråd? De to genrer har jo indiskutabelt haft kolossal betydning for populærmusikkens sangskrivning lige siden “´Twist and Shout”. Lad os endelig genopfriske den gamle spille- og livsglæde. Og med en varighed der ikke når en gængs Dream Theater-intro til sokkeholderne, fungerer numrene som sukrede og kulørte charms på en slik-elastikhalskæde; Og The Beatophonics egne numre holder lige så godt som eksempelvis “Poison Ivy” eller “Stop The Music”, og “Some Girls Do You Wrong”. Faktisk er de tre bedste numre for mig deres egne “I want you all over”, “I thank you” og “Could you would you”, og man forbløffes over hvorledes de herrer Søren Koch(vokal og guitar), Rasmus Schrøder (vokal og bas) samt Flemming Koch (vokal og trommer) fuldstændigt lyder som de gamle gruppers sangere. Der er en umanerligt drenget, acneramt og naiv lyd over deres stemmer og koret er simpelt, spinkelt, let pitchet og ekstremt vellydende.
Endvidere er albummet elegant og flot mixet og mastereret af René Hansen og kunsten for hans vedkommende har vel nærmest været at lave så lidt som muligt. Eneste egentlige anke er, at det er en så “Glad All Over”-corny lyd i dag, at man lige skal have en pause efter en enkelt gennemlytning. Nå ja, og så giver det altså ikke topkarakterer “blot” at genskabe til perfektion.
Albummet er ude nu, har en dejlig live feeling, og bør klart erhverves inden foråret kræver sine første udendørsfester; og hvis du vil have albummet i fysisk udgave bør du skynde dig, så din gamle sløjdlærer eller det ældre ægtepar oppe på tredje til venstre ikke køber den sidste for snuden af dig.
Og hvis du synes om pladen så prøv den ægte vare, når The Beatophonics turnerer rundt i Danmark og Sverige til foråret – tjek deres tourplan her.
The Beatophonics Live At The Club Liverpool House
Udkom 3. marts via Echophonics/Target Records
Medlemmer:
Søren Koch: vokal og guitar
Rasmus Schrøder: vokal og bas
Flemming Koch: vokal og trommer
Numre:
1. I Want You All Over
2. Stop The Music
3. I Thank You
4. Some Girls Do You Wrong
5. You’re The Reason
6. The Tracks Of My Heart
7. As Long As You Are Mine
8. A shot Of Rhythm And Blues
9. My Lucy Little Love
10. Another Chance With You
11. Could Yo Would You
12. It’ll Be Me
13. Shakin’ All Over
14. Poison Ivy