Justin Hawkins fra The Darkness har utallige gange rost Queen til skyerne, fremhævet dem som inspiration til hans egen karriere og båret trikot’er meget lig dem Freddie Mercury brugte i halvfjerdserne. Senest har han beskrevet dem som en supergruppe som egentlig ikke sigtede efter at blive det, men alene i kraft af deres individuelle musikalske kvaliteter på alle pladser automatisk blev det alligevel. Og for ligesom at sætte trumf på, har The Darkness for i maj måned i år indlemmet trommeslageren Rufus Tiger Taylor, som er ingen ringere end Queen trommeslageren Roger Taylors søn. Rufus har de seneste år turneret med Queen+Adam Lambert og som en art Roger Taylor replikant har han spillet på en del af Queens numre, for hyggens skyld, måske, men selvfølgelig for stille og roligt under fars vinger at blive udlært supergruppe-trommeslager. Han har således allerede prøvet at turnere på første klasse i både Europa, USA, Canada, Asien og Australien – i år venter så Sydamerika. Hvem kan forestille dig en bedre praktikplads?
Crazy Little Man Called Justin Hawkins
Originale charmetrolde


Skriv et svar