The Night Flight Orchestra satte fuld damp på conga toget!

Inden der blev kaldt til midnatsmesse med Candlemass lørdag aften på Nordic Noise, bragede det svenske conga-tog igennem Nordic Noise med The Night Flight Orchestra i førerhuset!

Årets program på Nordic Noise, holdt en rød tråd igennem programmet, hvor kunstnerne i vid udstrækning lagde op til hinanden. Således fulgte The Night Flight Orchestra godt op på de energifyldte tigre fra Pan Tang, med en gedigen omgang svensk funky rock.

Men når konferencieren proklamerer at bandet læner sig op af Journey og Survivor – så spidser jeg virkelig ører og sætter mine forventninger ret højt! Og her må jeg sige, at Bee Gees, Toto og Rainbow måske havde været mere rammende. For det  svenske orkester kører den ind med glam rock med et hint af disco – og i den kategori er de absolut flyvende!

Glamrocken fusionerer med disko!

Den musikalske indflyvning åbnes af titelnummeret fra bandets seneste album “Sometimes the World Ain’t Enough”, og der er altså skruet helt op for glam og disko på dette nummer! Stilen er lagt, og publikum bliver nu ført tilbage til en tid, hvor keyboard, percussion og pitchet korsang fusionerer med diskoen med det bedste fra 2 verdener; kort sagt – Glam Rock!

Dernæst et kig i bagkataloget med nummeret “Living for the Nighttime”, som godt nok sender mine tanker mod Journey, dog uden helt at have formatet. Guitararbejdet er ikke nyskabende, men det skaber bestemt stemning.

Den glade disko-glam løber settet igennem udover scenekanten som god fløde. De lidt mere rockede numre “Speedwagon” og “Midnight Flyer” rykker meget godt, med masser af keyboard, som jeg ellers er stor fan af, men uden at nå de helt høje luftlag.

Conga-tog på det kosmiske dansegulv

Bandet holder en gennemført funky retro-stil; med jakkesæt i enten prangende farver eller helt hvid! Kangaroos på hovedet, solbriller under hele koncerten, corny kor-piger der servicerer på aftenens flyvning i karikerede stewardesse-uniformer og masser af jazzzzzz haaaaaands. Jo – der var ikke sparet på stil og kitch. Vi manglede faktisk bare en disko-kugle, for at omdanne Amager Bio til et kosmisk dansegulv.

Sidste nummer på programmet er “West Ruth Ave”, og her er der fyret godt op for conga trommerne i percussion afdelingen. For at fuldende hele repertoiret, lykkedes det faktisk også bandet at få det meste af rockpublikummet foran scenen til at rende rundt i hele salen, i ikke mindre end 4 conga-tog! Den havde jeg alligevel ikke set komme!

Same same – but different!

Og hvis du er i tvivl. . . så kører conga-toget direkte til og fra landingsbanen, når orkestret letter for at flyve dig direkte tilbage til de glade 80’ere. Hvorvidt conga-toget også kørte direkte til midnatsmesse står dog hen i det uvisse.

Selvom bandet er velspillet og musikken er gedigen glad rock – så blev det i forlængelse af Tygers of Pan Tang lidt for meget “same, same, but different” til mig. The Night Flight Orchestra får et par point med på skalaen, fordi de spiller musik som ligger i kategori med alle mine yndlings soundtracks som “Over the Top” og “No Retreat – No Surrender”. De sender mig tilbage på en god måde, men uden sætte dybere spor som tidligere nævnte Rainbow og Journey. De leverer en glad fest!

Der eksisterer så mange fede nordiske bands, med fuldt fart over feltet som Nordic Noise kunne have krydret programmet med. Og her må jeg forsigtigt foreslå at kigge i retning af norske Audrey Horne, eller svenske Grand Magus og Mustasch. Bare lige for lidt afveksling.