Omflakkende vibrationer fra Slagelse
The Rambling Vibes er fra noget så jordnært som Slagelse, og startede som et band på 5 musikere med vokal, 2 guitarer, bas og trommer og lavede i starten af 2014 den roste ”The EP”, som også blev nummer 1 på den danske iTunes Rock Chart. Nu har de fået keyboard med, og de består nu af 6 musikere; Nikolaj Kristiansen, Jeppe Elgaard Olsen, Nicolaj René Jensen, Lars Christian Jakobsen, Oliver Søe Kristensen.
The Rambling Vibes levede op til deres navn med spilleglæde og energi som strømmede fra scenen. Den musikalske kemi mellem musikerne var eminent, og den fysiske bevægelse de havde på scenen, gjorde at publikum blev indtaget og fortryllet. Der blev leveret en omgang svedige guitarsoloer i bedste retro-rock stil, og det var en fornøjelse for øregangene.
De 6 musikere spillede med stor enighed, og leverede en god fælles sound der smeltede sammen til én stabil enhed. Med tydelige inspiration fra 70’er rock ´n´ roll, og også nyere rock som The Black Crowes og Guns ´n´ Roses, fik vi velkomponerede numre i en sikker rockstil, og man hørte vokalmelodier og guitar-riffs som helt klart kan måle sig med de helt store rockbands.
Lovende vibrationer
The Rambling Vibes leverer i det hele taget en stil der er af international karaktér. Man kan sagtens forstille sig bandet på store scener verden over, hvor deres musikalske stil kan få et stort publikum til at tage retrohatten på, og få en fed rock-oplevelse med masser af klassiske tricks fra genren.
Forsanger Nikolaj Kristiansen er en god live performer, og var god til at få publikum med, og med sin helt egen rockstemme, kunne han levere rockvokal med både rene fyldige toner og også masser af lækkert knas og krads i bedste rockstil.
Med de beskedne ca. 30 minutter på scenen, havde de fastslået deres musikalske stil og deres format. The Rambling Vibes er nok et band som vi kommer til at høre mere til. Man fornemmer, at de har fundet den stil, hvor de kan udvikle deres evner, og at de kan tage deres solide nuværende niveau, og bringe det videre til nye højder.
Her kan I nyde “Ain´t Getting Younger”;
https://www.youtube.com/watch?v=5_tQfegRix4
Skriv et svar