
The Treatment er et band som jeg har hørt meget godt om, men aldrig oplevet live, og derfor var forventningen til aftenens koncert også stor. Fra første anslag var det tydeligt at de 5 britiske gutter havde tænkt sig at indfri de forventninger.
Mike Tramp stod på scenen før koncerten og talte om det hårde liv on the road, og den bundsympatiske hardrocker har jo som bekendt noget at have det i. Ifølge ham var Treatment indbegrebet af rock’n’roll og han havde derfor anbefalet dem til Nordic Noise og fik således talt dem pænt meget op og samlet publikum foran scenen.
Kulvognen i Remisen
Treatment var også ret gode. De lagde ud i et hæsblæsende tempo, og lød som om en kulvogn var koblet af AC/DC lokomotivet og ikke stod til at stoppe, før australierne får Mr. Johnson tilbage igen.
Den nødvendige selvtillid og charme
Der er nogle bands som kan få festen startet allerede efter et par numre; det kan Treatment, men de insisterede også længe på, at de tilbageholdende danskere gik helt hen til scenekanten; se det er noget der falder naturligt for britiske og amerikanske bands, de vil blæse på, om vi er vant til at blive spurgt v-i-r-k-e-l-i-g pænt, bare en mor skal have hjælp til at få barnevognen op i bussen.
Måske skal flere danske bands være mindre forsigtige, sådan, I ved, som rigtige farlige rockmusikere? Når det bliver bakket op af en god portion selvtillid of charme så kan man jo som bekendt få publikum til alt. Og charme havde Mitchel Emms i rigt mål og kontakten til publikum var derfor eminent.
Is this it?
Når man så har hørt på deres velklingende, catchy og stramme bord-og-stol bulder i en halv time, begynder man at lede efter lidt mere, ikke for at være sur, bare lige for at tjekke, om der skulle være lidt mere..? Men nej, det kommer ikke sååå meget videre, og derfor mangler jeg nok lidt sjæl og dybde i deres udtryk. Jeg må slå mig til tåls med, at de mest af alt er et rigtig, rigtig, rigtig godt beat-opkog på noget røvgammelt, som man til gengæld aldrig holder op med at holde af, når det serveres med den der rå charme.
Det var tydeligt, at de var sygt rutinerede og professionelle og vant til at spille for en større crowd, og samtidig lod de sig ikke mærke med, at vi ikke var så mange. Materialet var ikke vildt originalt, men der blev godt nok undervist.
De sluttede af med “Shake The Mountain”, og de fik i hvert fald rystet godt og grundigt rundt med den gamle remise.
Fakta
Medlemmer:
Mitchel Emms – Vocals
Tagore Grey – Guitar
Tao Grey – Guitar
Dhani Mansworth – Drums
Rick ‘Swoggle’ Newman – Bass
https://www.facebook.com/TheTreatmentOfficial/
Skriv et svar