The Winery Dogs gav den gas i Pumpehuset

Supergruppen The Winery Dogs ramte Pumpehuset en helt almindelig mandag aften. Stemningen var i top i et fyldt Pumpehus, og man kunne fornemme hvor meget publikum havde glædet sig til dette. Det var der grund til, for trioen var i topform, og der var ikke grænser for deres ekvilibristiske evner, og det var utroligt hvad de kunne presse ind i hard rock genren.

Fuld gas

Efter det gode danske band Freddy and the Phantoms, var folk i højt humør med spændt venten på de 3 virtuose amerikanske stjerner. Da de gik på, kunne man med det samme høre at lydtjekket havde været grundigt, for salen blev fyldt af saftig rocklyd fra første beat. Der blev lagt ud med “Gaslight” fra det nyeste album III, der fastslog hvor tændte og energiske de utrolige 3 var. Man var med det samme overbevist om, at der ville komme en hæsblæsende omgang tråd fra scenen resten af aftenen.

Richie Kotzen, som man kender fra Poison, var en god lead sanger og guitarist. Han havde lidt Glenn Hughes klang i sin stemme, og han havde generelt et godt overskud som frontfigur. Både Sheehan og Portnoy sang backing vokal, der lød ganske godt. Et eksempel på et nummer hvor hele bandet virkelig var på, var “Time Machine”. Der skete utroligt meget i nummeret, og det var klart eet af de fedeste numre denne aften, med god dramaturisk udvikling, fede temposkift og insane fede guitarsoloer fra Richie Kotzen.

Sublim solo 

Der stod i sætlisterne fra tidligere koncerter, at Mike Portnoy ville gå amok i en trommesolo, men det skete ikke. Jeg har hørt Portnoy-soloer mange gange i mit liv, så jeg var personligt glad for at det for en afveksling blev givet til en anden. Det var Billy Sheehan som vi kender fra Mr. Big, der fik soloen. Det blev til en overjordisk præstation som varede i 7-8 minutter. Det var ikke mindre end fantastisk, både i komposition og i teknik. Han rodede sig selv ud i fingerspil, hvor han både lavede normalt klingende toner og overtoner i samme frase. Han lavede nogle småfejl, men det var næsten befriende at høre, for det var næsten helt ude i en musikalsk mission impossible.

Ballade

Det første ekstranummer denne aften, var hardrock balladen “Regret”, som Kothen styrede siddende ved et lille elklaver og med stor stemme. Det er bare et fedt nummer, og live versionen var fuldstændig i top med et lille ekstra intro hvor Kothen var oppe i det høje leje, for lige at give publikum et ekstra kick i starten af encore afdelingen.

Bare et fedt show

The Winery Dogs og deres studieindspilninger har ikke fanget mig helt, men jeg må sige at deres sange fungerer formidabelt live. Jeg syntes der var nogle kedelige perioder i løbet af koncerten, hvor der var lidt for mange standardvendinger i numrene, som gjorde at der på et tidspunkt var lidt stilstand i variationen i musikken. Men det er småting, for der var ikke meget man kunne sætte en finger på, så de skal da have 4,5 stjerner for det fede show i Pumpehuset.