Throwe på Copenhell, onsdag den 18. juni

Der var solskin og god stemning ved Gehenna allerede langt før danske Throwe smed deres musikalske mørke core ud over publikum kl. 15:45 fra den træ-omkredsede scene tæt ved indgangen på Copenhell.

Velkommen til Copenhell, for Satan!

Man skulle næsten tro at Cphell havde været i gang i flere dage, for metalfolket på “gulvet’”, var oppe i 5. gear, og nogle havde allerede fået deres 13. fadøl under the burning sun. Så var der kun een ting man ventede på; musikken!

Er de gået på?

Der var lidt forvirring inden koncerten, fordi der blev kørt en lydprøve..”er de gået i gang”, var der en del skuldertrækkende metalmennesker som spurgte hinanden. Da Throwe gik på, kunne man godt fornemme, at et rigtigt gig gik i gang, for det var eddermame bare sindssygt lige fra start. 

Forsanger Kim Rock, som burde hedder Kim Death, stod i bar overkrop med syge tatoos hvor han instantant satte en bad motherfucking agenda, som skulle vise sig at holde 100 procent. Han leverede en fantastisk growl og havde gode krops-eksplosioner til at understøtte den ekstreme vokal. Det var bare fed performance!

Throwe tabte ikke intensiteten ét eneste sekund i løbet af koncerten, og man kunne også se at alle 5 musikere koncentrerede sig om at være top onde i deres game. 

Inspiration fra de helt store

Vi var ikke særlig langt inde i gigget, før vi blev bombarderet med stiltræk i Slayer, Possessed og klassisk norwegian black, så der var da ikke mange sure miner blandt metalfolket ved Gehenna. 

Throwe har respekt for variationen i musikken, for der var masser af passager hvor de sagtens kunne have fyret hurtige dødsrytmer af, men hvor der var overraskelser i rytmikken. Trommerytmerne tog en anden drejning i hastighed i forhold til de hurtige guitar riffs der kørte oveni, hvilket man også hører i de nævnte bands, Slayer og Possessed. Det er god æstetik i black core, som giver lidt krydderi som holder øret skarpt rettet mod scenen.

Overordnet en fed oplevelse

Sangskrivningen var på et ret højt niveau, for de dramatiske højdepunkter i numrene var godt sat. Måske ikke mesterligt, men rigtig godt! Lyden var generelt god, men jeg var lidt irriteret over en for kraftig lyd i lilletrommen, dertil for høj volumen i backing growl fra guitaristen Matthew, som om at han overtog leadvokalen en gang imellem, og det var tilsyneladende ikke meningen.

Men for Helvede, det var en fed koncert. Det udløser 4,5 stjerner herfra RockZeit.