Tools højpandede værktøjer afmonterede Copenhells folkefest

Det må siges at være et kæmpe scoop, at det lykkedes Copenhell at booket det komplicerede og introverte band, med den sky og lige så komplicerede, men dog karismatiske forsanger Maynard James Keenan. Koncerten viste netop hvorfor de er så ombejlede men samtidig så svære at … forstå.

Introverte Tool er ikke just verdens mest turnerende band. Det er 13 år siden, Tool sidst gæstede Danmark – tilbage i 2006 tog de Roskilde festivalen med storm. Det var i øvrigt anden gang, bandet gæstede Roskilde festivalen. I 2001 lagde de vejen forbi dyrskuepladsen med deres notorisk uimponerede antisceneoptræden.

Thinking Mans metal

Med andre ord; intet er gjort nemt for dem, der er vant til, at det skal være nemt.

Bandet er unikt, idet de gør absolut intet for at please sit publikum eller sine lyttere. Når Tool indtager en scene er der undervisning for dem som tager livet seriøst, de andre kan godt gå udenfor klasseværelset. For her er musikken, lyden og kompleksiteten i kompositionerne i højsædet. Præmissen er, at man ikke hører Tool, man LYTTER, hvilket kræver en del opmærksomhed. Bandets we-dont-give-a-fuck tilgang til alle konventioner i samfund, politik, musikbranchen – og sikkert også alle dagligdagens gøremål – befordrer til gengæld lige netop den provokerende, psykologiske og twistede subtilitet og u-behagesyge nuancerigdom som får dem til at skille sig ud som en ulv blandt får. En tilgang som de altid får gengivet i deres visuelle sprog, i form af de groteske og til tider kvalmende videoer i baggrunden (Kvium, go home), med den grynede kvalitet som fra de gode gamle VHS dage.

Med andre ord; intet er gjort nemt for dem, der er vant til, at det skal være nemt.

Dette gjorde sig i høj grad gældende til årets vel mest hypede Copenhell koncert. Det var da heller ikke alle festival gæster som formåede at fange alle lagene i bandets sange, alle metriske abrupte skift og King Crimson’ske afvigertilbøjeligheder, i numre som jo oftest strækker sig over 7-10 minutter, eksempelvis “Schism”, “Jambi” og “Parabola”. Tool har heldigvis de rette musikalske og indforståede værktøjer til at konstrurere lydbilledet ud fra deres for de fleste uforståelige blueprint. Bandet formåede således på forbløffende vis at servere de maskerede lækkerier med største lethed, som vi andre formår at vaske fingre – især imponerende at et nummer som “Parabola” kunne lyde så dirkefrit, kort inde i sættet. Tool er bare fra planet Tool.

Ingen bægerklang og alsang

Der blev ikke tale om en folkefest med bægerklang og alsang, men en næsten hypnotisk seance for dem, der havde mere end en døgnflues koncentrationsevne tilbage efter en lang dag. Og nok en lidt anstrengende affære for dem der hellere ville skråle med på hookline efter hookline.

Præmissen er derfor fra start… forkert, og Copenhell kan ikke bære at have et sådan intelligent hovednavn hver aften, ligesom med Primus for nogle år siden. Man følte sig på mange måder lidt drænet ovenpå de 90 minutter med Tool, fordi de krævede så meget af os lyttere, hvis vi altså skal have noget ud at musikken. Og derfor SKULLE Tool til gengæld svinge, groove og levere fra øverste hylde for at fastholde et publikum, som i lige så høj grad er kommet til Refshaleøen for at høre Slipknot, Kvelertak og Pretty Maids.

Den bitre ende

Jeg vil dog absolut mene, at Tool levede op til dem selv. De gjorde alt hvad de for deres part kunne gøre, på et ufatteligt niveau. Ofte fattede den klynge jeg stod med slet ikke, at det var muligt at gøre, hvad Tool gjorde. Nærbilleder af musikernes akrobatik på storskærmene bekræftede dog det, ørerne mente at høre.

Og som en langsom simregryderet baseret på en oldgammel hekseopskrift fik de det hele til at koge helt over til sidst, hvor vanvittige “Stinkfist” nok engang rundede seancen af.

Så på mange måder var bandet som nævnt et scoop, men et risikabelt et af slagsen, især når de blev givet midnatstjansen – og når Mr. Keenan bizarre antikarisma dikterer, at man investerer i han og ikke omvendt. Tool ønskede igen ikke at inddrage og kæle for flokken. Derfor blev det ikke en forbrødrende varm affære. Flokken holdt dog stoisk og loyalt ud til den bitre ende, og det er præcis sådan, en Tool koncert skal være. Dejlig besk.

Sådan bliver det ikke på lørdag, når publikumhviskeren Klaus Meine & Co for cirka millionte gang afholder musikalsk krauter-knallertbingo. Og det er også helt fint.