Polske Dopelord osede deres stoner doom metal ud over publikum i torsdags på Stengade – der var skruet helt ned for alle overflødighederne på scenen – ingen store lysshow eller røgmaskiner – til gengæld var der skruet op for alt andet… især musikalsk testosteron!
Danske Tusmørkejuvel fyrede op i maskinrummet for Dopelord

Det er tungt og beskidt denne torsdag på Stengade, man kan næsten mærke ørkenstøvet knase mellem tænderne da Tusmørkejuvel går på scenen (lige på sekundet iøvrigt). Salen er godt halvt fyldt, og bandet tager uden de store armbevægelser deres plads på scenen og starter motoren i maskinrummet, så det brummer dybt i mellemgulvet. Publikum starter med lidt sikkerhedsafstand til scenen, men imens bandet trucker sig igennem deres første groovy fuzzy nummer, bliver der nikket anerkendende i rækkerne, og publikum rykker tættere på scenen.
Mere Tusmørkejuvel til folket, tak!
Når danske Tusmørkejuvel fra O’ense, triller ud af garagen for at spille med hestekræfterne – så gør de det enkelt, catchy og “tungere end din mor” (som de selv siger). Musikken glider ubesværet imellem numrene “Destruction of Conformity” og “Bleed and Suffer” … der er ingen pauser, ingen small talk, bare tung, tuuuuuung brummende stoner rock med masser af pedal der rykker de helt rigtige steder.
Men der er også plads til lækre breakdowns, og temposkift som bryder igennem de slørede tåger. På den mere tempofyldte “Catch Me if You Can” rykker vi et par gear op – motoren stiger i omdrejninger, inden bandet igen kører den helt ned. Der er lidt old school rock over nummeret som da også byder på en kortere guitarsolo. I det store hele er dette nok for mig aftenens favoritnummer.

Tusmørkejuvel er et kraftfuldt band med styr på deres shit. Forsanger Anders Bo Axel Jensen, leverer sin tilpas cool vokal og beskidte guitar sammen med en generel “couldn’t care less” attitude, mens Jacob Von Hornegaard på bas står nærmest mumificeret settet igennem. Trommerne sidder lige i skabet, og lyden er perfekt afstemt til det lille lokale… så der er faktisk rigtig noget at sætte en beskidt finger på her!
Mere Tusmørkejuvel til folket, tak!
Der spreder sig en duft af olie i maskinrummet
De polske headlinere indtager i ro og mag scenen – heller ikke her er der de store armbevægelser – og som opvarmningen, starter de præcis på sekundet.
Dopelord spiller tyk, tung, svedig stooner/doom metal for fuld pedal – og her mener jeg ikke pedal som i BPM der ræser derudaf som hjerterytmen på en dværghamster på speed – her mener jeg pedal der får bas og guitar til at brumme dybt og insisterende, på en måde der går lige i mellemgulvet. Der er mere tale om hjerterytmen på en ørkenrotte på svampe – og det rykker på sin helt egen fede svedige måde.
Guitar og bas hænger meget passende i skridthøjde, jeg overvejer om det reelt er derfor at musikken denne aften har så meget nosser……..
Bandet blev dannet i 2010 og har 3 albummer bag sig. Det seneste “Children of Haze” udkom i 2017. De er inspireret af gamle horrorfilm, okkultisme og 70’ernes kombination af musik og urter. Inspirationen er nem at høre på et nummer som “Black Magic” der starter med en lille film-dialog snippet. Nummeret har et par breakdowns i lidt højere tempo og en ekko klang på vokalen som bare er møgfed.
Der breder sig en lyd af beskidt maskinrum i salen og man fornemmer helt klart også duften af olie. Det er bare ikke maskinolie…. men rent faktisk skægolie…. en muskus-agtig duft der stammer fra et utal af imponerende og utroligt velplejede store fuldskæg denne aften. Mine tankestrejf omkring skægolie kommer på rette spor af nummeret “Pain Killer” hvor vokalen igen bare er lækker – med et lidt andet vræng – lidt som en dopet Tom Keifer – og jeg kan lide det.

I det hele taget bemærker jeg meget vokalen eller vokalerne denne aften. For både bassisten Piotr Zin og guitaristen Paweł Mioduchowski synger. Det gør de hver for sig, men når de gør det unisont, som på “Children of Haze”, så opstår der simpelthen magi.
Guitar og bas hænger meget passende i skridthøjde, jeg overvejer om det reelt er derfor at musikken denne aften har så meget nosser……..
Headliner debut på lånt udstyr
Det er første gang Dopelord headliner en koncert i Danmark. De har godt nok været forbi et par gange tidligere, men altid som del af en festival. Selvom bandet denne aften spiller på gear venligst udlånt af Tusmørkejuvel – fordi de fik stjålet en stor del af deres eget udstyr efter en koncert i Göteborg 2 dage før – så spiller det hele sgu bare til perfektion her torsdag aften. Lyden er igen perfekt afstemt det lille lokale – alle instrumenter og sang får den plads de skal have, og selvom alt er tunet ned også tempoet, så mudrer det på intet tidspunkt.
Numrene glider af guitarene og bassen som en mørk tyk tåge der driver nedover scenekanten og indhyller det tryllebundne publikum i en sløret dis af über coolnes og røvfed musik. Variationen er ikke så stor, tempoet tager ikke de store udsving på skalaen. Numrene erstatter hinanden, uden at jeg på noget tidspunkt keder mig eller finder det ensformigt – jeg ved faktisk ikke helt hvordan Dopelord gør det, men de formår at være fuldkommen nærværende og samtidig et helt andet sted. De fremstår på en gang ydmyge, men også med en smittende ro og selvsikkerhed.

Dopelords besnærende tåger sætter hele publikum i en nærmest synkron vuggen på nummeret “Preacher Electrick”. For til stoner/doom headbanger man ikke helt som jeg er vant til…. man vugger… vipper vuggende, men intenst, sin nakke frem og tilbage med håret ned i ansigtet. Og til præcis det her nummer rammer publikum en synkron vugge-takt der som et mørkt hav skyller op mod scenen og flyder sammen med musikken.
Bandet spiller i over halvanden time og der er intet jeg kan sætte en finger på! Musikalsk leverer Dopelord til perfektion med en sikkerhed og ydmyghed som er helt og aldeles perfekt. De formår at skabe en stemning som holder 100%. Numrene flyder sammen til en lang tåge, som i det her tilfælde absolut er positivt, man er helt indhyllet i deres univers. Begejstringen hos publikum er ikke til at tage fejl af, der kvitteres med rungende klapsalver som udløser endnu et par numre fra de polske Dopelords.
Og jeg kan bare slutteligt sige, at koncerten absolut var dope!
Da jeg lidt i midnat trimler ud fra det mørke maskinrum med duften af (skæg)olie i de vibrerende næsebor og ud i den virkelige verden på Nørrebro, hvor alt pludselig foregår i et enormt højt gear, beslutter jeg mig for at lade cyklen stå…. jeg tager en rumfærge hjem, læner mig tilbage og bare nyder tilstanden af at føle, at alle energidepoter er ladet helt op samtidig med at være helt nede i gear.
Resume
Line-up Tusmørkejuvel:
Jacob Von Hornegaard, Bas
Ulrik Skytte Andersen,Trommer
Anders Bo Axel Jensen, Guitar / Vokal
Peter Bodekær, Guitar
Line-up Dopelord
Grzegorz Pawłowski – guitar
Piotr Zin – bas & vokal
Paweł Mioduchowski – guitar & vokal
Tomasz Walczak – trommer