Vega overraskede på Nordic Noise

Man skulle ikke have troet at man skulle høre et band som lyder som en hybrid af Iron Maiden, Saxon og U2, men briterne Vega får rent faktisk denne absurde klon til at lykkes.

Som aftenes første band med keyboard, slog Vega an med pop-glam-metal-rock, hvor det nogle gange var svært at placere dem nogle steder rent stilistisk. De var meget sig selv i stil, men hist og her kunne man sætte de nævnte bandligheder på, og andre gange var det svært. Der var lidt judas og Maiden i guitarriffsene og nogle gange lidt U2… og så var der Mike Tramp og lidt Duran Duran i vokalen, ja og forsangeren mindede også lidt om Simon Le Bon. Udover det, var de også meget dem selv.

Back to the eighties

Med firseragtig backingkor på de lyse og venlige omkvæd, var der fest på scenen, og også på gulvet. Og måske er det slet ikke så absurd. Det er virkelig in your face hit-rock, og trods ofte pitchede og skingre korstemmer  leveret de nogle klassiske 80’er hooklines som får en til at glædes og krumme tæer på samme tid. Nick Workman arbejdede stenhårdt og udviste den rette tilgang til et job hvor de færreste kender bandet. Det gælder om at levere varen, hvilket alle i bandet gjorde men i særklasse Nick.

“What a Hell” er et urimeligt corny Def leppard spin-off som næsten er mere Spinal Tap. Tænk at indlede nummeret med den frase, det er ufrivilligt komisk. High pitch skrig var der også plads til, og det var sgu fint nok lavet, og kom på de rigtige tidspunkter. Der var konstant spænding i feltet, og intensiteten  og retningen i musikken var helt i top. I forhold til den lidt glatte melodiske musik, var der faktisk nogle ret hidsige guitarsoloer, og man glædede sig til næste gang der blev revet i strengene.

Workman var eminent showman

Nick Workman arbejdede hårdt for at få publikum med, og han gjorde dem også tjenester ved at få et kamera i hånden og filme hvad der skete på scenen og fra scenen, hvorefter den begejstrede publikum fik sit kamera igen.

Workman gav den gas på scenen, og han havde publikum i sin hule hånd, og med toptunet musikere bag sig, blev det alt i alt en ret fed og intens koncert som udløser 4 pæne stjerner.