Viborg Metal Festival Dag 2 rejser sig som Fugl Føniks af ilden og stiger vingebaskende mod metalhimlen, hvor metalguderne hylder de battlevest-klædte publikummer med død og ødelæggelse fra “morgenstunden”.
Der er 8 bands på plakaten – og der er lagt i kakkelovnen lige fra start.
Bloodgutter – Mosh fra “Morgenstunden”
Danske Bloodgutter, skal forsøge at sparke en fest op, ovenpå gårsdagens marathon-program. Jeg sidder i foyeren kl 14:30 og kigger på et meget tomt lokale og tænker at det godt kan gå hen at blive en lidt trist sal at spille op – men men men, da bandet indtager scenen en halv time senere, er det alligevel til en godt pakket sal. Selvom uret står på “langt over frokost”, føles det stadig som morgenstund. Morgenstund har som bekendt “guld i mund” og det er lige præcis hvad Bloodgutter kommer med.
Bandet brager ud over scenekanten med egne numre som ’Artillery Supremacy’, ’Jaws of Death’ og ’Down the Gutter’, alt sammen fremført bundsolidt – og publikum er vilde med det – der bliver faktisk moshet lige fra første nummer. Nedstemt guitar fræser enhver skygge af tømmermænd ud af salen, mens Mikkel Lau svinger Predator-parykken.
“Musik video er et stort ord, men det er der så mange ting i det her band der er, som f.eks. bassist”
Bloodgutter fra Silkeborg, som ifølge frontmanden Mikkel Lau (fra Fordærv), er for Aalborg, hvad Viborg er for Århus, eller noget, tæller også bandmedlemmer fra Disrule; NP Nielsen (trommer) og Dawn of Demise; Bjørn Jensen (Bas) og Martin Sørensen (Guitar) fremstår på scenen helt samspillet og igennem deres hårdtslående klassiske dødsmetal, siver der en jysk hygge ud over scenekanten, med lidt hjemlig roasting. Mikkel introducerer nummeret “Katabatic Death Wind” som deres hit, idet der er lavet en musikvideo …. eller en live optagelse “Musik video er et stort ord, men det er der så mange ting i det her band der er, som f.eks. bassist”. Det er tydeligt at bandet nyder at være sammen på scenen i lige præcis den her konstellation.
Bloodgutter runder deres tour de force udi klassisk dødsmetal af med Entombed-coveret ’Wolverine Blues’. Jeg skal love for at publikum er klar til at feste på dag 2.
En snak om merchandise og benzin-penge
Efter koncerten fik jeg mig en sludder med Bloodgutter om merchandise. Merchandise er jo netop der hvor vi kan støtte bandet direkte – penge lige i foret – eller benzinpenge, som bandet kalder det, og med de priser benzinen holder, så skal der langes mange t-shirts over disken for at nå hele vejen til Silkeborg. Men i løbet af disse 2 dage har jeg kigget nedover hundrede bøljer med t-shirts uden at se en eneste girlie! Så jeg efterspørger kækt en t-shirt der ikke er formet som en kasse…. Det viser sig, at Bloodgutter har masser af girlie t-shirts, som de ikke kan få solgt, fordi størrelse L i bedste fald passer en meget slank 9-årig pige! Jeg skal da også være den første til at indrømme at jeg har et par band t-shirts i “L” liggende i skabet, som jeg hverken kan få over hovedet eller på. Så hermed et opråb til merchandise/ t-shirt producenterne: Lav girlie t-shirts i realistiske mål der passer voksne quinder – så vi kan være med til at støtte de bands vi elsker for et produkt vi faktisk har lyst til at have på (og kan passe).
Demolizer – masser af fart over feltet
Allerede tidligt på dagen skrider tidsplanen lidt. Danske Demolizer går på 10 minutter efter annonceret tid, men så er det godt at de vrede unge mænd har fart på. Der spilles Anthrax/Slayer-inspireret thrash med tunge riffs.
Bandets første fuld-længde album “Thrashmageddon” kom i 2019 og herfra får vi åbningsnummeret “Copenhagen Burning” samt “Until the Day I Die” – halvfemser-thrasher lyden er ikke til at tage fejl og vokalen sprøjter ud over publikum i maskingeværsalver. Af nyere numre får vi “Ghoul” samt deres seneste “Kabul”. Demolizer sender indimellem mine tanker mod Kreator, men i min ydmyge optik tilfører Demolizer ikke genren noget nyt – publikums brede opbakning har de dog.
Bandet har tidligere turneret med Red Warszawa og om det er derfor at RW trommeslager Mads Volf-Kjær er at finde bland publikum, vil jeg ikke gisne om. Bandet har i øvrigt også turneret i Rusland tilbage i 2019 – og det var da heldigt for bandet at de lige fik vinget den af inden den verdensdel gik amok.
Demolizer haster sig igennem deres set og lukker med “Cancer in the Brain”.
Trold – Som en trold ud af æsken….
Bandet er for mig lidt af et wild-card, jeg har absolut ingen forventninger til hvad det er der nu skal ske på scenen… og kender man ikke Trold i forvejen, så er det også temmelig svært at forberede sig på 5 fuldvoksne mænd i ansigtsmaling og bare tæer der synger om drager, prinsesser, trolde og røvere, der kalder sig henholdsvis Havtrold, Huletrold, Gnavtrold, Lilletrold og Charmetrold. Men på en eller anden bizar vis så virker det!
Trold spiller glad og dansevenlig folk-metal med et tvist – men i bund og grund i stil med Huldre og Svartsot. Og når Lilletrold hiver fløjten frem og spiller lystigt op til dans, så er det sgu også svært ikke at lade sig rive med. Vi får en perlerække af deres egne numre (ja…. for hvem høvled skulle ellers spille metal med følgende titler..?) som “Trolden og Jomfruen”, “Knokkelmanden”, “Røveren” og “Ragnarok”. Bandet blev dannet i 2020 og kan grundet nedlukning af flere omgange ikke have den store live-erfaring som band indenfor vesten, men bandet fremstår samspillet på scenen og leverer deres vare stramt. Det skyldes nok at uagtet at Trold som band ikke har mange år på bagen, så har bandet tilsammen årelang erfaring. Under Lilletrolds ansigtsmaling gemmer sig Astór Kristian Palsson (Dawn of Demise) og bag øvrige instrumenter medlemmer og x-medlemmer fra Prevail, Svartsot og Heidra.
Publikum har fuldstændig forstået opgaven – der bliver hoppet, danset, klappet og skrålet. Det er fuldstændig som et være til en Sømændende koncert, bortset fra at skibet er blevet kapret af metal-trolde med hang til guldbajere, fløjter og 12-strengede guitarer. Trold er en af den slags indslag som er lidt knald eller fald og denne lørdag i Viborg er det absolut knald!! Og på det helt perfekte tidspunkt! Halvvejs igennem dagens line-up, hvor man er lidt i risiko for at køre lidt flad, så kommer denne trold væltende igennem den jyske muld og ind på scenen river publikum rundt til tunge guitar-riffs.
Under “På Havets Bund” er der en lille smule knas med lyden og guitaren, men bandet spiller sig lige igennem i højeste humør. Det er ret svært at yde Trold retfærdighed uden at det kommer til at lyde plat – og koncerten var alt andet end plat. Trold er et af de bands der bare skal opleves og ikke beskrives.
Konkhra – Veteranerne får salen i kog
Og så skal jeg love for der er stilskifte på scenen …… Det er tydeligt at mærke at en del af salens gæster har ventet forventningsfuldt på det næste band – Konkhra – veteranerne indenfor dansk ekstrem/thrash metal.
Konkhra åbner med “Thoth” fra deres seneste album “Alpha and the Omega” fra 2019. Fuld blæs på! Hurtigt efterfulgt af “Warmonger”. Lyden er ikke super god under Konkhra – og umiddelbart spilles der heller ikke stramt – det føles lidt asynkront … som om instrumenterne forsøger at indhente hinanden uden nogensinde rigtigt at nå hinanden. “Kæft vi er gamle” lyder det fra frontmand Anders Lundemark – og jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Det er vist ingen hemmelighed at Konkhra i 2015 røg i religiøs modvind blandt en ultrareligiøs amerikansk forening, som mener at bandet skylder foreningen en halv million dollars … denne aften går Konkhra til genmæle ved at bruge lydsporet fra en You-Tube video med fornævnte religiøse forening som intro til nummeret “Religion is a Whore” – det kan jeg fint stå og gnægge lidt over og synes egentlig den knap så subtile stikpille er velplaceret.
“Life Eraser” fra “Spit or Swallow” starter med den genkendelige intro fra “The Twilight Zone” her skal vi for første gang i sættet et par gear ned – langsomt og tungt – og umiddelbart virker det i forhold til stramhed bedre for Konkhra når det ikke skal gå så stærkt… men så smager det også lidt af Unleashed.
Men bandet er uden tvivl publikums favoritter og salen koger mens der moshes, crowdsurfes og smides håndtegn – stemningen er til at tage at føle på – Konkhra har bestemt ikke mistet forbindelsen til deres publikum.
I 2021 relancerede Konkhra deres album fra 1993 “Sexual Affective Disordrer” og fokuserede deres live koncerter omkring dette album – denne dag får vi “Empty Frames” fra albummet og ellers er de ret godt rundt i kataloget. Der sluttes af med “Facelift”.
Mercenary
Som dagen skrider frem, skrider tidsplanen også mere og mere. Næste band på scenen er også et veletableret dansk band med år og erfaring på bagen her udi melodisk dødsmetal: Mercenary.
Frontmand René Pedersen mestrer både at brøle grumt ned i mikrofonen og samtidig straffe bassens 5 strenge og hans energi vælter ud over scenekanten. Det generelle lydbillede er tungt og melodisk og præsenterer et passende afbræk fra de lidt heftigere bands i programmet. “Soul Decision” fra albummet “The Hours That Remain” holder moshpittet i live.
Det er 9 år siden Mercenary sidst har smidt et album efter folket – det var med “Through Our Darkest Days” i 2013. Men de har også et par nyere numre med sig i godteposen “From the Ashes of the Fallen’ og den helt nye ’Where Darkened Souls Belong” og det lader bestemt til at publikum kan lide det nye materiale.
Der er ingen bands på programmet der formår at tage livet af publikum – heller ikke erfarne Mercenary – energien blandt publikum er fortsat høj, der crowdsurfes som om vi stadig var i 1999.
På nummeret “Where Darkened Souls Belong” får vi virkelige den melodiske side at mærke med lækkert keyboard og melodisk guitarsolo. Lige præcis det lydbillede mestrer Mercenary fuldstændigt… så er det bare rigtig ærgerligt at keyboard ikke er med live på scenen – jeg har en forkærlighed for at så mange af instrumenterne er med live – jeg er med på at Fleshgod Apocalypse ikke behøver stille med et helt symfoniorkester, men lige præcis keyboarded, som bidrager med noget rigtig godt på flere af bandets numre, ville jeg gerne have set på scenen.
Mercenary runder af med en gammel klassiker: “Fire Soul”.
Baest – den fede intro der gik tabt
Efter flere veteraner er vi nået til kongerækken – jeg kan vist roligt kalde Baest nutidens konger af dansk dødsmetal og har da om nogen formået at sælge dødsmetal til et bredere publikum og er nået langt ud over landets grænser.
Efter konferenciererne har introduceret Baest, står et spændt og tændt publikum og kigger forventningsfuldt mod den tomme scene…. sker der snart noget….kommer der en intro..? forventningen bygger op….. og så kommer det på klingende jysk “Vi havde ellers en fed intro, men vores lydmand gider ikke spille den, så nu går vi bare på!” der grines i publikum og Baest modtager alligevel et bragende bifald og brøl mens de indtager deres pladser! Den indestængte summende forventning forvandles til en energiudladning der er et atomkraftværk værdigt!
’Wormlord’, ’Towers of Suffucation’, ’Meathook Massacre’ hamres nådesløst ud over publikum, som velvilligt tager imod.
Der er sgutte så meget at sige – Baest gør det de gør og det gør de vanvittig godt – og publikum elsker det! Der moshes og crowdsurfes og når det ikke er en jubel-glad koncertgænger der bæres frem på publikums hænder, så er det forsanger Simon Olsen, mens han growler videre.
Bandet slutter på titelnummeret fra “Necro Sapiens” som udkom i marts 2021 og som indtjente bandet årets Gaffa pris for “Årets Danske Hardrock/Metaludgivelse” 2 dage før VMF.
Baest forlader scenen til brøl og klapsalver fra publikum – og drager fra Viborg videre ud på deres første Europa Headliner tourne, hvor vi håber de modtager ligeså stor anerkendelse som de har fået denne aften i Viborg.
Så begynder vi alligevel at kunne skille fårene fra bukkene blandt publikum, efter 2 års nedlukning – det lykkedes et par enkelte koncertdeltagere at tage sig en lur bagerst i lokalet og ikke fordi Baest ikke spillede højt nok, og det er alligevel imponerende på sin egen måde.
Fleshgod Apocalypse – Du har et liv før og efter…..
Og nu vi er igang med at skille fårene fra bukkene, så kan vi da ligeså godt fortsætte – for næste band på scenen er et band der kan sætte alt på prøve, både lydanlæg og publikum – Italienske Fleshgod Apocalypse! Uden at lægge fingre imellem er det for mig et af festivalens absolutte højdepunkter! Nøj!
Jeg har en påstand om, at man har et liv før og efter man har set Fleshgod Apocalypse live – for hvis du ikke kender bandet på forhånd, så kan intet forberede dig på det massive lydbillede der kastes imod dig fra scenen! Ekstrem-symfonisk-teknisk-dødsmetal med et tvist af opera…. avantgarde metal af bedste skuffe.
Bandet er iført corpsepaint og baroktøj – tæller 5 mand og den kvindelige operasanger Veronica, som gerne skal hyldes flere gange under settet og det bliver hun behørigt.
“Minotaur (The Wrath of Poseidon)” brager ud over scenekanten – jo vildere og mere komplekst en komposition er, jo større krav stiller det til et lydanlæg og selvom Paletten har et bragende godt lydanlæg, så druknede de fine melodiske kompositioner i Fleshgods musik alligevel lidt. Der sker vanvittig meget i bandets musik… og det sker vanvittig hurtigt og stramt – og alligevel har bandmedlemmerne overskud til at være nærværende og i kontakt med publikum hele vejen, særlig bandets klavertramper Francesco Ferrini er fremme og opildne det kogende publikum – vi får også under koncerten festivallens eneste wall of death.
Trommeslageren i Fleshgod, Eugene Ryabchenko, er i øvrigt fra Ukraine. Frontmand Francesco Paoli bruger et øjeblik på at fordømme krig – og ikke kun krigen i Ukraine, men alle krige, alle vegne. Selvsamme Francesco kom i øvrigt voldsomt til skade under en klatreulykke i august 2021 og bandet var nødsaget til at aflyse en række koncerter, men man må sige en han er tilbage i god form.
Fleshgod Apocalypse kræver en vis portion koncentration at lytte til, netop fordi der sker så meget i deres lydbillede, men hvis man overgiver sig og fokuserer på musikken og på at lytte til kompositionerne, så bliver det en nærmest hypnotiserende oplevelse. Selvom det er blevet sent og nogle er trukket ud i de tilstødende lokaler for at hvile ørerne, så er jeg positivt overrasket over den store opbakning til Fleshgod Apocalypse i salen. Fed, fed oplevelse – Fleshgod Apocalypse er et af de bands der bliver federe at opleve live for hver gang du ser dem, første gang er man simpelthen uforberedt, efterfølgende, når man ligesom ved hvad der rammer en, så er man bedre rustet til at nyde oplevelsen – hvilket jeg gjorde.
Paradise Lost – oh Jesus Christ hvor blev det sent
Vi er nu der hvor tidsplanen er skredet ikke bare en lille smule, men utroligt meget. Paradise Lost, som er festivallens reelle hovednavn går på scenen på det tidspunkt hvor de skulle have rundet dagen af: kl. 01:00, men det lader Nick Holmes og kompagni sig bestemt ikke mærke af – de kommer friske på scenen som om klokken er 1 om eftermiddagen og fortryller publikum fra første strofe med “Enchantment”, fra det album som i de flestes øjne nok betragtes som bandets største: “Draconian Times”.
“Forsaken”, “Blood & Chaos” ….. Paradise Lost leverer en helt enestående velspillet og tight koncert – det står knivskarpt! Selv Nick Holmes er knivskarp i disse tidlige nattetimer og viser sin indre hyggeonkel frem. Der er ikke rigtig noget at sætte en finger på, og det er da også en ganske taknemmelig opgave at sætte et set sammen, for PL kan nærmest ikke vælge et dårligt nummer fra kataloget
…..Det skal da så lige være “So Much is Lost” fra albummet “Host” – og det er ikke fordi det som sådan er et dårligt nummer (eller album) det ligger bare langt fra bandets øvrige diskografi i lyd – det er det album jeg kalder PLs Depeche Mode-album – Nick Holmes introducerer også nummeret med ordene “You may like this next song, or you may not” – og udstråler samtidig en komplet ligegyldighed overfor personlige meninger om præcis det nummer og leverer det lidt mere elektro-inspirerede nummer til perfektion.
Numrene flyder af strengene …. “No Hope in Sight” men undervejs i koncerten flyder publikum også lidt efter lidt ud af salen og det er bestemt ikke fordi PL ikke leverer varen – det er simpelthen bare blevet for sent. Paradise Lost giver det standhaftige publikum halvanden times fremragende koncert og slutter med “Forsaken”.
Utroligt at man kan blive i så godt humør af så trøstesløse tekster – men da Viborg Metal Festival runder af kl 02:30 lørdag nat, er mit humør i top-klasse! Sikken et kick-start efter 2 års koncert-tørke!!
VMF – Dag 2
Samlet set kommer dag 2 på festivalen ind med 4 stjerner. Den halve stjerne fra Dag 1, må falde pga. den noget overskredne tidsplan. Det er selvfølgelig hvad der kan ske med så mange sceneskift og bands ind og ud af huset, men det var bestemt ikke optimalt at det reelle hovednavn Paradise Lost først kan gå på scenen kl 01:00 – det er lige sent nok. Matheden havde meldt sig i sokkerne og der var en stille strøm ud af lokalet under hele koncerten, hvilket var ærgerligt.
Samlet set har Viborg Metal Festival bestemt fundet rammerne der kan bakke ambitionen om at blive DKs største indendørs metalfestival op. Som nævnt i artiklen fra Dag 1, så er skorter det bestemt ikke på kompetente metalfestivaler herhjemme. Viborg er oppe imod Royal Metal Fest, Aalborg Metal Festival, Killtown Deathfest og Winter Metal Magic, som allesammen har flere end 500 gæster. (Jeg nævner bevidst ikke Nordic Noise, da den gengrerer mere som en rock festival med metal indslag). Tinghallen i Viborg har flere koncertsale, hvor den store kan huse 3700 stående gæster og med omgivelserne (foyeren med loungeområder 3 barer og plads til merchandise- og madboder) så har Viborg bestemt rammerne til at kunne få vokseværk.
RockZeit er på pletten på Paletten igen til næste års Viborg Metal Festival, som er i rivende udvikling – og den udvikling vil vi gerne følge.