Violmace: Within the Beast

Det danske rockband Violmace har vi i nogle år kunnet opleve live på den danske rockscene. De har eksisteret i 8 år, og nu har de lavet et debutalbum, som byder på simple og forståelige sange, hvor der også er plads til overraskelser hist og her. Albummet ”Within the Beast” udkom den 1. juni, og indeholder 12 forskelligartede numre, som har god retning og god æstetik.

Simpelt og stemningsfuldt

Første nummer ”Before You Leave” starter med nervøse keyboard og der kommer guitar og en stortrommepuls, og en tør og mørk omgang flerstemmig mandevokal på. Dette er nummerets intro, og det fortsætter i hard rock stil. Vers og omkvæd kører logisk derudad, men pludselig kommer intromaterialet og bliver et kort mellemspil i nummeret. Fedt lavet.

Andet nummer ”Can You Feel What I feel” har klassiske call/respons mellem lead vokal og backing vokal. Jarl Jakobsen har på albummet en del forskellighed i sin stemme, og han tør godt springe ud i svære fraser som i ”Without Roses”, hvor der kommer en del fede klange ud af halsen. Det er et meget nøgent nummer, og det er modigt at blotte sin stemme helt i et soft-rock-nummer som dette. Det fungerer sgu fint nok.

Guitar-riffsene er til tider meget banale på albummet, og eksempelvis i nummeret ”Strangled”, er guitarmelodierne påfaldende banale, men sammen med alt det andet, giver det meget god mening, og nummeret er sgu fedt og stemningsfuldt med det lystige og melankolske i samme rum.

Lidt mere eksperimenterende til slut

”Inspiration” starter med lyde af et tog der skaber rytmer, og det går hurtigere og hurtigere, men stopper op i et fikseret tempo. Her starter rytmeguitaren med at imiterer tog-rytmen, og former et rytme-riff …og så er nummeret i gang. Ganske opfindsomt lavet. Der er godt gang i nummeret, og det har lidt Pearl Jam i sig med nogle i ørefaldende akkordprogressioner.

I sidste nummer ”Retro”, leverer gæstesangeren Natascha Ravn en smuk vokal i et væld af keyboardtoner før beatet sætter ind, og nummeret bluser op og ender i et udtryksfuldt mellemspil,med en god guitarsolo med kvindestemmen svævende højt over. Kvindestemmen er også det sidste man hører, og den afslutter hermed dette rockalbum på en temmelig fin og uventet måde.

Vurdering

Ved gennemlytning af de første par numre, får man hurtigt færden af et band som ikke præsterer over evne, hverken spilleteknisk eller kompositionsmæssigt. Der er fokus på hver et anslag som noget der skal ramme publikums ører med præcision. Numrene på ”Within the Beast” er lidt helgarderingsagtige, og det er som om der ikke bliver taget chancer med knas og krads i lydbilledet. Der er lidt knas i keyboardlydene engang i mellem som giver lidt robusthed, men ellers er akkompagnementet ikke så rocket som jeg havde håbet,. Selvom stilen er hen ad REM og Pearl Jam, bliver der spillet lidt for forsigtigt efter min mening.

Det er relativt sjældent at man kan høre hvert ord der bliver sunget i rockmusikken, men på dette album, er tekstuniverset uhyre gennemsigtigt, for hvert et ord bliver udtalt meget tydeligt. Det er altid modigt at holde folk tæt ind til kroppen med poesi i musikken, for hvis teksterne ikke er vedkommende, kan det slå fejl. Det er både godt og skidt på ”Within the Beast”, for nogle ord-sammensætninger sidder lige i skabet og giver mening at få leveret på et sølvfad, men til tider er der også meget banale sætninger der kommer i fokus på den meget tydelige måde. Jarl Jakobsen er en god sanger, men heller ikke mere end det, og det er modigt at have vokalen meget fremme i lydbilledet, og han kaster sig ud i hvad som helst, hvilket jeg har stor respekt for. I det store hele synes jeg at han slipper godt fra det, for man vender sig til hans lidt hjemmelavede måde at synge på, og man kommer til at holde af den.

Violmace har lavet en god pulje af gode forskelligartede numre, som de helt sikkert vil få succes med at spille live i fremtiden. RockZeit har tidligere hørt bandet live, og vi glæder os til at høre ”Within the Beast” få en tur gennem livemaskineriet.