Voivod, Pumpehuset 14.10.2018

Først… en græsk tragedie

Vand på Mars

Spacekadetterne fra Canada indtog Pumpehuset

Endelig blev det tid til lidt musik. Når nu “Mars” var blevet spillet tidligere samme aften, havde det været herligt, hvis Voivod havde spillet et par numre fra deres album “Phobos”, hvis navn er hentet fra en af Mars’ måner. Men de var nu gavmilde nok med numre fra alle epoker, både “The Lost Machine”(Outer Limits) og en helt fænomenal publikum favorit “The Prow” (Angel Rat) blev spillet, samt helt gammelt materiale, nummeret “Voivod”, der blev serveret som en hyldest til deres desværre højtskattede afdøde guitarist Piggy (Denis D’Amour).

I stedet for må man sige, at den multitalentfulde knægt på kun 42 år, Chewy (Daniel Mongrain), har sat sig godt til rette i guitarstolen og på den ny plade “The Wake” (2018) står han for de fleste musikalske grundideer til numrene, hvorefter resten af bandet giver ideerne form og Snake smider galskabstekster på til sidst.

Og Snake var i den grad veloplagt som altid – på hans helt egen deleriøse gnavpot maner. Til trods for at Away (Michael Langevin) er en mere end habil kunstner, som står for al Voivod design, T-shorts, logoer, pladeomslag osv, så er det Snake der legemliggører Voivods særlige sound; han er på fortræffelig vis en spot on ambassadør for de forkrøblede, de afsporede og de rablende gale og agerer som den excentriske dukkeføre, der i en blanding af raptus og maniodepressivitet gumpede og vraltede stift rundt på den – efter så mange år – stadig alt for lille scene. Og de fremmødtes hyggeligt uhyggelige yndlings Zombie-onkel gav os hvad vi havde fortjent, nogle en hånd, andre en skideballe for at stå forrest med en mobil-øjebæ lige foran Snake, der kun har afsky for så ringe en situationsfornemmelse. Selvsamme person måtte senere lide den tort at blive buet væk fra koncerten på opfordring af Snake og især Chewy, som havde set manden stå og tage på de kvindelige publikummer. Snake styrede således taktstokken med kærlig og hård hånd og som introduktion til aftenens andet nummer Ravenous Medicine (Killing Technology) spurgte han os om vi ville fejre deres 35 år som band, og det kunne vi lige klare. Alle var glade og de fleste var godt inde i sætlisten (som er den samme hver aften på den nuværende turne). Der skal ikke andet end en velkendt brummelyd til, før at folk genkender starten fra “Technocratic Manipulators” fra Dimension Hatröss. En smule malurt herfra må være at de kun spillede et nummer fra deres populære “Nothingface”. Da “Hypercube” gik i gang, fornemmede man at flere numre fra det album havde været særdeles populært. Da Snake introducerede  ”Iconspiracy” oplyste han at det havde taget dem 3 år at lave “The Wake” og de var tydeligvis stolte af deres ny og anmelderroste plade. Vi fik tre numre derfra, og især “Always Moving” matchede de gamle numre i intensitet, musikalitet og Voivodsk krøllethed. Og gode løsninger på de mange komplekse formled, og genialt og ret musik nørdet af Chewy at spille tremoloakkorder som erstatning for stryger arrangementet midtvejs. Som læseren nok har gættet var stemningen i top, fokuseret men afslappet og i højt humør, publikum gik helt amok til “ The Prow” og før “The Lost

Machine” blev alle bandmedlemmerne hyldet, bassisten Rocky blev hyldet med filmhittet fra “Rocky”, Chewy fik brølet som “Chewbacca” og det hele gik op i hat og briller med riff citater fra Iron Maiden, Kiss og Metallica, og Snake igangsatte nummeret ved at slå på bas og guitar på samme tid med armene som svingende møllevinger.