Whitewoods Rock debutalbum

Whitewoods Rock er et band der spiller energisk rock med en undertone af country og folk. Lyden er rå og analog og der anes et rodnet i 60erne og 70erne.

Whitewoods Rock består af 4 erfarne musikere med en musikalsk baggrund der strækker sig over flere årtier og som er vidt forskellig, men som i Whitewoods Rock forenes i en blanding mellem Woodstock og Copenhell.

Modne opvarmer for Dizzy og DAD

Whitewoods har sådan set skabt en ret fin platform allerede, idet de har vundet konkurrencen “Hard Rock Rising” i 2016 og har varmet op for Dizzy og DAD. Det er faktisk noget, og derfor var vi også nysgerrige om et helt album kunne indeholde et udtryk, særegent nok til at bane vejen for en stabil Whitewood fremtid.

Det er jo nogen voksne herrer, men alderdommen har ikke just poleret og mageliggjort udtrykket, omvendt er selve indholdet og sangskrivningen dog en anelse banalt. Man får lidt fornemmelsen af, at der tale om en drengedrøm der her udleves. Der er flere gode numre som grundlæggende svinger fedt, er godt og drevent spillet, og de burde have lagt ud med eksempelvis nummeret “Black Night”, da åbneren “Captain” efter min mening hører til albummets svageste.

Et nummer som Nightlife er ret fint skruet sammen, gode akkordskift og flot dynamisk balance, så nummeret stiger med gedigen bulder og brag som en hard rockballade jo skal. Jeg opfatter imidlertid vokalen som en anelse utrænet og lidt banal. Man hører ikke en rocksanger, snarere lyden af een, der gerne vil være det. Det synes jeg går igen i de fleste numre, ikke mindst “captain”, som er et fremadstormende lokomotiv i sin velspillede struktur, men ikke rigtig kommer nogen vejen alligevel. Heller ikke “This Is The Night”, der i fuld fart og fede klassiske formled gør sig fortjent til… en bedre vokal. Derimod;  “Black Night” sparker røv fra start til slut, den er spillet i et perfekt Boogie-woogie tempo og klangen i vokalen er udnyttet godt denne gang. Måske har den fået lidt effekt og den lidt spinkle klang klæder egentlig nummeret godt. Man tænker at Abildtgaard har en ok fin stemme og alt efter hvordan den anvendes så skifter det mellem søgt og fedt, men han kan ikke skjule at han er oldschool og de unge i dag synger på Euroengelsk og ikke Valbyengelsk. “Up All Night” er ikke genialt, men en udemærket hookline og det giver mening at gentage den ud i det uendelige synes jeg.

Klassisk rock hvor alle kan være med

Alt i alt er Whitewoods Rock debut et hæderligt album med 9 klassiske rocknumre der ikke bør skræmme nogen væk. Det er måske ikke det mest spændende og nyskabende album i nyere tid, men de fire rutinerede herrer har styr på håndværket og flere af numrene svinger rigtig godt. Jeg vil varmt anbefale at lægge vejen forbi en af deres koncerter hvis du får muligheden, for jeg er ikke i tvivl om at Whitewoods kan sparke gang i sommerens spillesteder.