Withering Surface – Velkommen til overfladen!

Live musikken og Copenhell er tilbage! Første dag på Refshaleøen bød på flere gensyn – De danske melo-død veteraner i Withering Surface dukkede i 2020 op efter 16 års pause, og på Gehenna viste de at de er tilbage med fornyet kraft!

Kl. 17:15 træder 6 modne herrer frem på Copenhells nyeste scene, som publikum har døbt “Gehenna” – De er fyr og flamme (det er scenen også) og indhyllet i røg lægger de tungt og hurtigt ud, med deres bud på melodisk dødsmetal. Trommerne buldrer, riffsene fræser af de 2 guitarer og bassen er møgtung. Scenen er sat.

Withering Surface spiller hårdt, med melodiøse guitarer og hårde rytmesektioner. Keyboard giver en god fylde til musikken – og jeg er virkelig begejstret for keyboard i denne genre. Michael Andersen betræder scenen med en åbenlys glæde ved at være lige præcis der, han kan ikke skjule et stort bredt smil når der er pause i vokalen. Det er en klar vokal hele vejen igennem, men changerer imellem en lysere skrigende vokal og en lidt mørkere, dybere. Den mørke vokal hører vi kun et par enkelte gange i løbet af koncerten, men den klæder virkelig bandets lydbillede og udtryk, så den håber jeg vi hører mere af på kommende kompositioner. Den klare vokal kan da også være en fordel hvis man som band gerne vil ud til et lidt bredere publikum, da growl og brøl er lidt af en “aquired taste”. De øvrige bandmedlemmer udviser en nærmest stoisk ro på scenen, eller er det koncentration? For det er uden tvivl 6 meget dygtige musikere vi ser på Gehenna denne eftermiddag.

Withering Surface blev oprindeligt dannet tilbage i 1993, hvor 5 mænd havde en fælles drøm om at spille – og forhåbentligt leve af – melodisk dødsmetal. Det tegnede til at bandet skulle få stor succes, da de efter udgivelsen af deres andet album “The Nude Ballet” (1999) blev nomineret til en Grammy og spillede på årets Roskilde Festival og senere Wacken Open Air. Efter 4. album var succesen ikke blevet tilsvarende fordoblet og der opstod en metaltræthed i bandet. I 2005 smed de håndklædet endeligt i ringen og opløste bandet.

Giv de unge en hånd

Selvom bandet ikke har spillet uanede mængder af live-koncerter sammen i nuværende konstellation, så fremstår de samspillet og frontmand Michael Andersen kommer godt ud over scenekanten og har god kontakt til publikum. Han kender tydeligvis flere ansigter blandt publikum, men der er ikke kun gamle kendinge foran scenen, faktisk er der overvægt af nyere, yngre publikum som har taget Withering Surface anno 20’erne til sig. Og de skal hyldes – “Giv de unge en hånd” råber han fra scenen – og det får de…. og de unge kvitterer da også med at holde liv i et circle pit under store dele af koncerten.

I 2020 besluttede 4 af bandets oprindelige medlemmer dog, at drengedrømmen skulle have et skud mere. Michael, Allan, Jakob og Morten hookede op med guitarist Marcel Lech og bassist Jesper Kvist (Invocator og Raunchy) og smed hurtigt comeback-albummet “Meet your Maker” på gaden. Ifølge bandet selv henter de deres inspiration i den klassiske Göteborg død fra bands som Dark Tranquility, In Flames og At the Gates, men her foran scenen denne eftermiddag henledes mine tanker mere på Carcass.

Withering Surface spiller ikke kun numre fra deres nyeste album, men griber også fat i bagkataloget med blandt andet nummeret “Joyless Journey” fra albummet “Walking on Phantom Ice” (2001) – men Withering Surface virker bestemt ikke til at være på en glædesløs rejse…. tværtimod! Deres spilleglæde er stor, de er modnet, tiden er modnet og umiddelbart har de også fået skabt sig deres helt egen lyd som både tiltaler deres gamle tro fanskare og de nye tilkommere.

I 2005 spillede bandet afskedskoncert på Loppen – I går bød Gehenna og Ulven dem tilbage. Velkommen tilbage til overfladen! Vi håber I bliver rigtigt længe.