Det spritny danske metalband Ættir spiller deres første koncert nogensinde, ved næste weekends Raise Your Horns Festival, en festival som også er helt ny og som vi virkelig håber, kommer godt fra start. På bandfronten er de i hvert fald dækket ret potent ind, med bands som eksempelvis Solbrud, Rising, Junkyard Drive og finske Magenta Harvest. Og ikke mindst Ættir.
Ættir er et helt nyt band og ganske få ting er offentliggjort om projektet og det er yderst sparsomt, hvad man kan finde af oplysninger, selv på deres Facebook side, blandt andet hvem der er med i bandet. Selv skriver de:
”Vi er meget spændte på at præsentere vores nye projekt Ættir, med ur-opførelse af vores musik på Raise your horns metal festival på Bornholm. Navnet Ættir henviser bl.a. til slægter, runerne og solens gang. Vi vil ikke afsløre for meget, men kom og vær de første der lytter :-)”
Nu er der kun ganske få dage til, og Rockzeit har været så heldige at få lov at kigge forbi deres øver og få en snak og en prøvesmag på musikken (som vi dog ikke vil afsløre for meget om, andet end at Krølle Bølle og venner godt kan begynde at glæde sig!), og det er således ikke nogen hemmelighed længere, at Ættir projektet er søsat af ingen ringere end Huldres karismatiske sangerinde Nanna Barslev og bandets stensikre guitarekvilibrist Lasse Olufson. Med i projektet har de trommeslager Henrik Glass fra selveste Saturnus, og på bas Tor Petterson (Sort Regn, Guddommelig Galskab) og cellist Veronika Krøll Voetmann (Plejaderna, Dead Mens Tales). Vi var naturligvis nysgerrige og havde en masse spørgsmål, om det ene og det andet:
Rockzeit:
– Hej Ættir!
Tusind tak for, at I stiller op til en snak omkring jeres band. På jeres indtil videre ret fåmælte facebookside, beskriver i jeres stilart som pagan metal folk doom, som måske beskriver meget godt hvad der sker, når man blander Huldre folk med en Saturnus trommeslager. Det er jo et virkelig spændende projekt, både musikalsk og så er I jo en rutineret flok, som har fundet sammen. Jeg har ladet mig forstå, at kimen til bandet kommer fra jer, Nanna og Lasse.
Har I sommerfugle maven? Er I nervøse for, hvordan jeres fans skal tage i mod den ny musik?
Nanna:
Uh ja det er sjældent at jeg er så nervøs, mange kender os fra andre projekter og nu er det noget helt nyt musik, som ikke lyder som noget vi har lavet før, så det er meget spændende, hvordan det bliver modtaget.
Lasse:
Ja, helt klart. Jeg glæder mig meget til vores debutkoncert, men er selvfølgelig spændt på, hvordan musikken bliver modtaget.
RZ til Lasse & Nanna:
Hvad er grunden til behovet for at danne en ny gruppe? I er jo i den grad internationalt etableret med Huldre?
Nanna:
Som kunstner har man altid brug for at finde nye veje og udfordre sig selv. Det skete bare helt naturligt at vi tilfældigt mødtes en dag og så kom der hurtigt nogle numre ud af det.
Lasse:
Det er blandt andet muligheden for at komponere i nogle andre rammer og retninger.
RZ til Lasse & Nanna:
I hvilket omfang er der forskel på de to projekter, hvad vil I gerne udforske med Ættir?
Nanna:
Ættir har er en genre vi ikke helt kan definere og har sit helt eget udtryk. Naturligvis har vi fællesnævner med Huldre, ved at både Lasse og jeg henholdsvis har vores egen karakteristiske spillestil og sangstil. Men hvor Huldre til tider er glad og frisk er Ættir primært mere tungt og dystert. Vi har brug for også at vise den side af os selv og det afspejler også den stemning vi har på den tid vi har lavet numrene.
Lasse:
Der er mange forskelle. Huldre er folkemetal og Ættir ser jeg mere som melodisk doom, selvom der også er folkeelementer. Ættir er mere dystert, tungt og melodisk og måske også mere poppet enkelte steder. :o)
RZ til Ættir:
Kan I beskrive sangskrivningsprocessen – det er vel nødvendigt med nogle der mere eller mindre svinger taktstokken, så I kunne komme i gang i begyndelsen? Har I haft skitser klar til øverne, eller er sangene kommet i stand løbende?
Nanna:
Vi har arbejdet meget intuitivt med sangskrivningsprocessen. Når vi har mødtes har Lasse startet med et par riffs, som har inspireret mig til at lave en melodi. Vi optager altid vore øvere og retter til senere. Men ofte er det første og improvisation der er den bedste.
Vi har haft en kadance med ca. en sang pr. øver ;)
Lasse:
Nanna og jeg skriver sangene sammen. Oftest kommer der et riff eller nogle akkorder dumpende ned til mig når vi mødes, så finder Nanna med det samme på en melodi og et nyt nummer født. Så laver vi skitser til de øvrige formled og optager det inden vi skilles, så vi kan lytte på det og se hvad der holder. Derefter skriver Nanna en tekst til nummeret. Når vi synes at nummeret er ved at være færdigt, præsenterer vi det for de andre og arbejder videre med det, til vi synes det er godt nok.
RZ til Ættir:
Hvor mange numre har i pt? Kan I fortælle lidt om dem? Hvor langt er jeres sæt på Raise Your Horns?
Nanna:
Vi skal spille et sæt på 30 min til Raise your Horns, vi spiller fem numre med forskellig karakter, fra dystre doomie til hurtige. Det er svært at definere dem og det må være op til lytteren at definere hvad de hører :)
Lasse:
Vi har fem færdige numre som sjovt nok passer lige med det halve times sæt vi skal spille på Raise Your Horns. ;-) Derudover har vi en del numre på værksted.
RZ til Henrik Glass:
Hvordan går det til, at en doom trommeslager fra selveste Saturnus pludselig befinder sig i en gruppe med medlemmer der er glade for drejelire og violiner – og dobbeltpedal?
Henrik:
Jeg har gået i skole med både Nanna (gymnasiet) og Lasse (Musikvidenskab) og da de henvendte sig og fortalte om projektet følte jeg mig både privilegeret og lidt nervøs. Jeg takkede dog ja, men kunne da godt mærke en spænding musikalsk.
RZ til Henrik Glass:
Har du skulle omstille dig til en anden rolle?
Henrik:
Ja, i den grad. Der er meget mere dobbelt hammer på det her end i Saturnus. I saturnus er alle roller meget strikt fordelt og her er det mere løst. Der er ikke en formel eller en ”måde” at gøre tingene på. Hvilket på den ene side er røvfedt men på den anden side også kan være hårdt. Der er ikke en ”rigtig” måde at spille på, men mere end ”hvordan føles det her riff?” osv.
RZ til Henrik Glass:
Hvad får dette projekt af betydning for Saturnus?
Henrik:
INTET.
RZ til Henrik Glass:
Giver det lidt inspiration at snuse til en lidt anden type musik?
Henrik:
Ja da. Jeg spiller meget forskellig musik. I øjeblikket arbejder vi (Rune) på den nye plade og der er lidt luft i mit musikalske skema, dog ikke så meget efter jeg er blevet far, men der er da plads. Jeg hjælper ligeledes en anden kammerat med hans rockprojekt, som skal indspilles efter vores Bornholm job.
RZ til Veronika:
Hvad er din forbindelse til folkemetal og metalgenren i det hele taget? Hvordan kom jeres samarbejde i stand?
Veronika:
Jeg har i udgangspunktet en klassisk baggrund. Ikke desto mindre blev mit første møde med de rytmiske scener, og nærmere bestemt rock og metal genren, i bandet Dead Men’s Tales tilbage i starten af 10’erne. Vi delte dengang øvelokale med Huldre og arrangerede også en enkelt fælleskoncert under konceptet: “Pirates vs. Vikings”. Sidenhen har jeg været med i det symfoniske metalband “Lily and the Wicked strings” der dog har ligget stille de sidste par år. I øjeblikket og i den seneste årrække har jeg primært koncentreret mig om mere håndholdte akustiske folkemusikprojekter. Så det har været en fornøjelse at smide celloen gennem en forstærker igen.
RZ til Nanna: Nu har vi jo haft glæde af at overvære jeres Huldre koncerter i en del år, og din stemme er altid stærk og klar og du ser altid ud til at leve dig ind i rollen; hvad gør du dels for at passe på din stemme, og dels for af levere din medrivende performance gang på gang?
Nanna: Hi hi mange tak, Jeg har aldrig gået op i sangteknik, men prøver dog alligevel at have lidt styr på at bruge støtten/mavemuskler og vejrtrækning rigtigt så jeg ikke smadrer stemmen, men det vigtigste for mig er at jeg er 100% til stede på scenen og giver noget fra mit indre. Jeg skriver tekster der indeholder følelser og historier og jeg skal helst have følelsen i kroppen og som indre billeder for at jeg kan videregive den oplevelse til publikum.
RZ til Nanna:
Er det primært dig, som har skrevet teksterne? Har det været en anden proces end med Huldre? Har det været sværere eller nemmere?
Jeg har skrevet mange tekster igennem tiden, udover Huldre og skriver dem nu også i Ættir og det er ofte samme proces, hvor jeg sidder og knokler med ord og billeder. I modsætning til eks. Asynje og Huldre, så er der endnu ikke temaer med folkevisepræg eller overnaturlige væsner. Inspirationen til Ættirs tekster, finder jeg primært i naturen , tanker, følelser mm., som jeg håber Lasse også kan forholde sig til. Jeg synes også teksterne bærer præg af tanker tilbage i historien og nordisk shamanisme.
RZ til Lasse:
I har alle mange jern i ilden, ikke mindst dig, Lasse, som udover Huldre, Ættir, Gny og Nannas og dine koncerter som duo, gudhjælpemig også træder i The King of Rocks fodspor, når du med Elvis in Disguise tager rundt og spiller de gode gamle Elvis numre. Der er du jo sangeren, men det er jo din metalguitar, som folk kender bedst. Hvilke andre mål har du, som du gerne vil nå som musiker? Andre genrer? Klassisk?
Lasse:
Jeg dyrker en del klassisk sang, som jeg holder meget af. Jeg optræder kun sjældent offentligt med det, men det kunne jeg godt tænke mig at gøre noget mere. I en optimal verden med uendelige mængder af tid, ville jeg gerne tage den klassiske guitar op igen, som jeg dyrkede meget engang og også klaveret, men det bliver nok kun på hyggeplan, dag det tager for meget tid at øve op på et seriøst plan igen. I februar fik jeg tilsendt en drejelire, som jeg har fået bygget i Ungarn. Den er jeg ved at lære at spille på og det er vildt sjovt at prøve kræfter med. Jeg har allerede fået spillet en del koncerter på den og ser frem til at dyrke instrumentet noget mere.
RZ til Tor:
Det er måske de færreste, som ved det, men tre af jer – Lasse , Glass og du – har jo faktisk spillet sammen i King Diamond Jam for mange år siden – sammen med i øvrigt Sune Køter Kølster, som du også har spillet med i Guddommelig Galskab.
Hvordan er det at spille sammen igen og er der ligefrem elementer af King og Mercyful i jeres ny numre? Du har jo rødder i punkmiljøet – hvordan passer denne her folkedoom stil til dig som musiker, ligger det lige for eller har du skulle vænne dig til genren, såvel teknisk som i udtryk?
Tor:
Det er altid godt at spille sammen med talentfulde mennesker.
Jeg ved ikke hvor meget der er af Kongen eller Mercyful i numrene, men jeg vil da aldrig have noget imod at blive sammenlignet med dem.
Det er lang tid siden jeg har spillet så langsomt, så det skulle jeg lige vænne mig til.
RZ til alle:
Det er jo ikke nogen hemmelighed at Huldre altid er gået op i det visuelle udtryk, og klæder sig i middelalderligt tøj og bruger rekvisitter på scenen, såsom ægte træer(!). Vil Ættir køre den samme moderigtige tøjstil og kan vi forvente en koncert på Bornholm, hvor Henrik Glass tæsker gryder i ringbrynje og Tor spiller bas i munkekutte?
Nanna:
Hæ hæ, ringbrynjer er det nok ikke trods det ellers ville klæde Henrik, men vi er nok mere enkle i udtrykket, men lad os se hvad der sker :)
Endnu en gang tak til jer for at I gad bruge tid på at besvare vores spørgsmål, held og lykke med jeres koncert!
Det var så lidt og tak kære Röbert fra Röckzeit! ;-)
Robert fra RZ:
hmmpff!!!? ;-)
