Black Stone Cherry gnistrede af musikalitet i Pumpehuset

Der var total udsolgt i Pumpehuset tirsdag aften, da det amerikanske southern hard rock band, Black Stone Cherry, var kommet helt fra over there til lille Danmark for at fyre den af. Det blev gjort muligt i det gode Pumpehus, og de fleste publikummer virkede musikalsk opløftet da de gik fra salen.

Opvarmning fra Monster Truck

Aftenen startede med monsterrock fra Monstertruck…. arrhh ikke helt, men jeg fik da brugt vendingen. Det var ganske standard sangskrivning vi var vidne til, og alle klichéerne i blues/hard rock/soft heavy blev brugt. Det var god musik for ørerne, men der var ikke noget til intellektet. Jeg må så lige give opvarmnings-holdet kredit for, at der næsten var perfekt lyd, hvilket næsten altid er en mangel, når man står og glæder sig til hovednavnet. Og sært nok lod det til, at der var 20 procent flere mennesker her, end til hovednavnet.

Fantastic Four

Black Stone Cherry gik på scenen med stor selvtillid og stjerneudseende, og en veloplagt frontfigur Chris Robertson havde hat og runde solbriller på under hele koncerten, og nød den store tilstrømning i den lille flække en grå tirsdag aften med hver eneste billet solgt. De startede op med nummeret ”Blame it on the Boom Boom” som havde et omkvæd som folk kunne skråle med på, og det var godt til at få en stemning op at køre på kort tid. Nummeret afslørede hurtigt at der var total styr på lyden, og bandet svingede godt og lød allerede rimelig varme.

Burnin´

Massive beats og riffs var der nok af, og ét af de numre der var mest tight, var det alletiders ”Burnin´”, som er dejligt simpelt og nok altid med succes kan trækkes frem i bandets sætliste. Nummeret er godt for bandet at lege med, og guitarmaterialet er simpelt og luftigt, og tåler at man laver lidt om på det, når det spilles live. Det fede break med trommefill, var virkelig også noget der sad i kassen. Det er heller ikke ligefrem den dårligste trommeslager der har ansvaret for rytmerne. Det var simpelthen…

…world class drumming…

…for det var som om at John Fred Young var groet ind trommesættet. Han svingede usandsynligt godt, og han havde gang i hele kroppen, og når han kedede sig, kastede han en trommestik op i luften og greb den på mikrosekundet før han skulle slå det næste slag. Så både æstetik og showmanship var i højsædet, og han blev aldrig kedelig at høre og se på.

Super prof

Der blev ofte skiftet guitarer ud som lige nøjagtigt passede til et nummer, og det gik stærkt, og uden en eneste mislyd, hverken i skift eller starten af næste nummer i rækken. De korte skiftepauser blev automatisk udfyldt af store bifald for det nummer der lige var blevet spillet, og tilråb fra publikum som havde yndlingsnumre på deres tunger. Black Stone Cherry´s musik må krybe godt ind i folks hjerter, for lige meget hvad de spillede, var der prompte reaktion fra massen, som med det samme havde genkendt, og med glæde, accepteret dét nummer, bandet slog an.

Fin finale

Tidligere på året gav RockZeit rosende ord til Black Stone Cherry´s seneste album ”Family Tree” og vi fik heldigvis det rigtig fede titelnummer, som blev aftenens sidste toner for denne gang. Bandet gav udtryk for at de havde glædet sig til at komme tilbage Danmark, for rigtig mange har på deres facebook-profil givet udtryk for ønsket om at de skulle komme tilbage og give koncert , og man kunne også fornemme på publikum og mængden af dem, at ønsket var tiltrængt. Jeg stod bagerst, og det så ikke ud til at der var én der forlod salen før tid.

Musikalitet i højsædet

Black Stone Cherrys musik er ikke raketvidenskab når det gælder kompositionerne, men det er et band der altid har respekt for fortælle en god historie gennem et simpelt tonesprog, og hvis man accepterer det før koncerten starter, er det fedt bare at nyde musikaliteten i bandet. Kun diverse soloindslag var overraskende, for selve sangene kan ikke overraske med hensyn til formled, atypiske tonale afvigelser og andet avantgarde-lignende fyld, det ligger simpelthen ikke til stilen. Der var dog til tider markante temposkift som godt kunne overraske lidt, for det er svært at spille live, hvis det skal lyde gnidningsfrit, og det var noget bandet var gode til at lege med.

Kvartetten var som smeltet sammen, og de havde hele tiden følehornene ude i forhold til hvad de andre lavede, og helheden blev helt fantastisk. Det var intenst og musikalsk all the time, og de mistede ikke energien i ét sekund gennem hele koncerten, og det er nu end gang dét der er essensen i live-musik, så det bliver 4,5 flotte stjerner til Black Stone Cherry for koncerten i Pumpehuset.