Blunt – Sugar Daddy

Blunt beskriver selv deres musik som en blanding af groovy hardrock og festlig reggae. Men det er ikke gjort med det, for når man lytter til bandets seneste udspil, kan man også høre elementer fra jazz, funk, soul, metal, ska og måske endda lidt polka. Det lyder som en speciel blanding, og det er det også, men Blunt slipper overvejende godt fra det.

Forfriskende ambitiøst

På trods af bandnavnets engelske betydning, er Blunt langtfra uskarpe og uden kanter. De tvinger lytteren til at kapere et lydbillede sammensat af flere stilarter indenfor den rytmiske populærmusik der normalt er inkompatible. Det er både udfordrende og forfriskende ambitiøst.

Ikke at der aldrig har fundet en sammenblanding af reggae og hård rock sted på dansk jord (og SKA er rimeligt præsenteret i det ganske land), men funk, soul og metal er vist at stramme den eller…? Der er i hvert fald en del kameler som lytteren skal sluge og nogle gange virker det overgjort og lidt studentikost; oftest formår Blunt dog at retfærdiggøre deres genreakrobatik. De er ikke mindst dygtige musikere og dygtige sangskrivere.

High Five In hell

På trods af at det generelt er en uortodoks genrekombination, trives musikerne tydeligvis med opgaven – et nummer som High five In hell er godt skruet sammen og er et godt eksempel på at det faktisk kan lade sig gøre at blande saxofon og reggae med metal og så få musik ud af det.

Dybest set skyldes det at formleddene i sig selv er solidt komponeret og overgangene er smidigt udført. Melodien er iørefaldende og på den måde kan ret meget i virkeligheden lade sig gøre, hvis man gider lytte efter og glemme fordommene. Overgangen fra metal introet til reggae verset med surferorgel og sax og to-the-point vokal er ret overbevisende og ikke mindst råbe kor omkvædet er oplagt til live scenen, så publikum har mulighed for at stikke den knyttede næve – eller måske den flade hånd – højt op i luften og brølen:”High five In hell”.

Mere eller mindre vellykket galskab

Tribute to Madness er derimod et eksempel på et nummer der er knap så vellykket, og her stikker det lidt af. Jeg HAR accepteret den musikalske gryderet så det er IKKE det, det handler om. Men at sangen udelukkende handler om at de elsker at lytte til Madness og ikke kan få nok, er en anelse for skitseagtigt og uvedkommende – den er sjov nok i øveren eller på en særlig B-side, men det er også det.

Men under overfladen er der heldigvis hele tiden en meget skæv og humoristisk tilgang til musikken, hvilket deres visuelle henvisning til Red Hot Chili Peppers Mother’s Milk klart understreger.

Dødfødt som treoghalvfjerds

MR. Dynamite er modelleret meget frit over ”Get Up (I Feel like Being a) Sexmachine, hvilket naturligvis skyldes Blunts kærlighed for musikbranchen hårdest arbejdede mand, James Brown, trods alle hans fejl og destruktive macho livsstil. Det er et snigende funky soul nummer mere end noget andet, og Blunt svinger og groover i selvfede cirkler. Det bliver lidt statisk, selvom man også i dette nummer mærker deres konstante underliggende humor og opfindsomhed, både i musik og i tekst. Når forsangeren i Mr. Dynamite synger, ”James Brown he was stillborn, but he died at 73, he might have been an asshole, but he got a lot of love for free”, er det endnu er tegn på, at de vist ikke tager særlig meget særligt alvorligt.

Svære at blive klog på

Der er ikke en kasse der lige passer i form og størrelse til Blunts musikalske univers. Da jeg afspillede Sugar Daddy albummet første gang, tog det lige lidt tid at vænne sig til den hardrock krydrede reggae-funk, og min første indskydelse var: “det holder ikke”. Men efter noget tid blev jeg grebet af orginaliteten og de ofte vellykkede genreskift og overgange. Der er mange gode elementer i Blunts lydunivers, ikke mindst old-school hardrock gutiar riffs og funky blæsere der i glimt fik mig til at tænke på bands som Tower of Power.

Blunt er en af den slags bands der deler vandene. Personligt synes jeg der rigtig mange gode (og sjove) ting at komme efter. Og selvom det til tider bliver lidt for søgt, vil jeg mene at alle burde give albummet en chance, om ikke andet for at udvidde sit genreunivers.

Blunt er et 8 mands band fra Aarhus med 15 år på bagen, og Sugar Daddy er deres 4 studiealbum. Albummet er selvudgivet og er produceret af Jacob Bredahl og indspillet i Dead Rat Studio

Lineup:

• Jimmie Tagesen – vokal
• Jakob ”Jake” Barndorff-Nielsen – Bas, vokal
• Niels Bach Storgaard – Guitar
• Jacob Lyngsdal – Guitar
• Mikkel Govertz – Keys, kor
• Lasse Enøe – Saxofoner
• Feike van der Woude – Percussion
• Anders Enøe – Trommer

Sugar Daddy track listing

1. Less than Nothing
2. Good for Nothing
3. Hollow Sun
4. High-five in Hell
5. All the whiskey is gone
6. The Gods are laughing
7. Mr. Dynamite
8. Seven Hells
9. Tribute to Madness
10. Door to Door Preacher
11. Mongolian Donut