I Albertslund på Forbrændingen er der fredag aften d. 2. oktober lagt en masser af brænde i kakkelovnen; 3 norske bands skal spille i aften; Rendezvous Point, Sphere og Leprous. Jeg har en aftale om at interviewe sanger/keyboard/ idémand Einar Solberg fra Leprous. Jeg ankommer til Forbrændningen kl. 18 og skal have fat i Lars Larsen som skal føre mig op til bandrummet. Ja. Det er nok ikke dén Lars Larsen som vi alle har hørt om, men derimod en sceneteknikker der har arbejdet siden kl. 9 på at få gear transporteret ind i salen og sætte det op. I bandrummet viser det sig at både Einar Solberg og guitaristen Tor Oddmund Suhrke sidder klar til at få nogle spørgsmål.
Som nordmænd, og mig som dansker, er sproget ikke så langt fra hinanden. Men for at vi her på RockZeit kan levere et interview uredigeret til en bred skare af læsere, køres interviewet på engelsk.
Til Einar og Tor ytrer jeg min personlige gode oplevelse med albummet ”The Congregation”, hvilket jeg synes er et helt i gennem vellykket album med en skarp og præcis lyd. Albummet har en god gennemtrængende lyd blandt andet pga. de mange synth-lyde fra Einers Nord-keyboards, og det er et spændende album fordi det er svært umiddelbart at placere musikken i en bestemt genre. Der er en god stemning i opstartssnakken, og de virker i mødekommende og flinke at snakke med. Men de har jo travlt, så jeg begynder første spørgsmål:
Your sound is perhaps getting more and more synth prog oriented, are you deliberately trying to develop a new subgenre?
Einar:
let´s start to say, that those who create genres never think that they will create genres. I will say as humble…say that I think that we are not quite there in making a genre yet. If you want to make a new subgenre, then you need to just be doing your thing without thinking of making a subgenre.
You have said that you want do something new every time that you make a record. Do you think about other stuff from other bands when you want to do something new?
Einar:
We change the approach a little bit. I think that you cannot deliberately want to do something new. You just need to follow the flow, follow your inspiration, talent yourself and also evaluate your previous work, think what you have liked differently. It´s more like a natural evolvement than a forced wish to change.
Jeg kan allerede mærke at de unge gutter er lige så skarpe på at svare på spørgsmål, som de er til at spille musik, og de svarer rimelig kortfattet og præcist. Der var nok lagt op til at Einar skulle svare på de fleste spørgsmål, men Tor er også meget ivrig i at forklare hvordan Leprous arbejder, så der meget ping pong mellem Einar og Tor.
Do you think about popularity when you write a song?
Einar:
No.
Tor:
No. Not that we deliberately don´t listen to anyone, but if anyone tells us something, we might actually be a bit more interested in doing the opposite. Because it is annoying to be told what we´re supposed to do….
Einar:
…and also, I feel that we kind of isolate ourselves very much in the writing process. We don´t think about feedback before afterwards. And it is important to keep it like that, because if you start considering people’s opinions, it will become very chaotic because everyone has a different one. So you just have to trust in yourself and your judgement.
Tor:
And we know, that every time we come with a new album, someone will prefer our previous ones, and someone will like the new one better. As long as we like the direction that it is going, that´s what´s important to us.
Inspiration fra popmusik?
Hvis man tager et Leprous-nummer og spiller akkorderne og synger melodien, vil man opdage at det kan minde om et logisk og nemt popnummer. F.eks.”Forced Entry” fra albummet ”Bilateral”, starter med et instrumentalafsnit som er in your face fra første beat, men når det instrumentale falder ned og vokalmelodierne kommer, er det faktisk meget iørefaldende og banalt melodimateriale, og man kan godt forstille sig at man kunne bruge materialet til at lave et ret iørefaldende popnummer.
Do you think about structure in pop music when you compose the tracks? For example to make the music logical and catchy?
Einar:
A little bit, because it is very important for us to have a hook in the song. No matter if it is a guitar riff, or it is a beat, if it´s a chorus. But it needs to have one thing that you remember from the song, and that´s very important.
When I listen to the new record, I hear the tracks as songs rather than daring composition music. Have thought about that?
Tor:
I think I agree, because it´s more one thought around the one song instead of a thousand of different ideas that has been melted into one big pile. I think every track it is more focused.
Einar:
The foundation is quite simple in a way, even though we have a lots of layers eventually.
Jeg fortæller Einar og Tor en meget kort historie om engang jeg satte ”Restless” (fra ”Bilateral”) på til en fest. I det groovy vers i starten af nummeret, er det ganske optimistisk og dansværdigt ….folk gik ud og dansede til det svingende beat…..og så kommer omkvædet! Tja, det lovede godt, men så blev det noget helt andet. Omkvædet er hidsigt metal med en skæv væltende rytme, og er en diametral modsætning til verset. Jeg spørger de unge herrer om der bliver tænkt over de vidt forskellige udtryk i sådan et nummer;
Do think about a song has to jump between genres?
Einar:
We did more that before. Now I actually prefer to have it less like that, because I don´t like anymore that much to jump from one roof to another.
Hva´ med et langt nummer?
Jeg ytrer mig ikke om det til bandmedlemmerne, men som prog metal freak havde jeg personligt glædet mig til et relativt langt nummer på ”The Congregation” med masser af formled og mange detaljer o.s.v.;
Have you discussed making a long track on ”The Congregation”
Einar:
We don´t work like that. We work a bit more like following the flow in the writing. If one of the songs becomes long, it becomes long,….and if it doesn´t it doesn´t. We keep them as long as we think they should be.
Live performance er den bedste øver
Jeg spurgte hvor meget de egentlig øver….her begynder de lidt at grine…hmm. Det lyder som om at de øver hele tiden, sammen i øvelokalet og individuelt. Det er næsten et brandt for Leprous at spille meget præcist, lige meget hvor svære rytmerne er at spille, og jeg spurgte også om de øver efter metronom.
Det gør de en gang i mellem, men de har efterhånden opbygget en evne til hurtigt at kunne høre hvis et nummer taber eller forøger hastighed, for så ændres udtrykket radikalt. Som alle bands nok mener, udtaler Einar og Tor at den bedste træning er at spille live!
En stor kvalitet som Leprous kan levere live, er at de kan starte et nummer lige på, uden at lave kedelige hi-hat slag eller trommestik slag inden de starter et nummer. Dette synes jeg at mange bands kan lære noget af. Musikerne i Leprous har simpelthen tempoet og feelingen i hovedet inden nummeret starter, og de skal næsten ikke engang kigge på hinanden, men bare lave kropsbevægelser lige inden alle starter.
Økonomi
Når musik har eksperimentalle træk, er det altid svært at få et stort publikums interesse, og derved kan indtægten være minimal for de musikere der vier sit liv til at skabe nye ting med vovede musikalske udtryk. Selvom Leprous´ musik i passager er iørefaldende, er deres instrumentale passager meget ekspressive, og de eksperimenterer med nye udtryk som folk lige skal vænne sig til. Når folk kan kigge igennem larmen og opleve numrene som nærværende sange, begynder publikummet at vokse.
Jeg har oplevet Leprous live en del gange, og hver gang har billetprisen ligget på en hundredkroneseddel, og tit med support af ét eller to bands.
Einar fortæller at mange koncerthuse har støtte fra kommunen, og bandsene får en del for at spille selvom der ikke kommer så mange mennesker til koncerten og billetpriserne er helt i bund. Det giver meget god mening. I forbindelse med denne snak, vovede jeg at spørge om deres økonomiske situation som band;
Is it possible to sustain an income that gives you time and peace to focus on the music and make plans for the future?
Einar:
It has been difficult, but it is getting there…if you can live out of this in the future, which I think we can, you are completely your own boss, there isn’t almost nowhere else, no other occupation, where you can really just do what you absolutely want to do, and that is worth all the Work.
Som Leprous-fan er jeg mere rolig efter denne udtalelse, for jeg er edderspændt hver gang der kommer et nyt album, og jeg håber at bandet kan have mulighed for at arbejde videre med uformindsket styrke i fremtiden.
Jeg giver dem hånden og siger tak for interviewet, og ønsker dem et godt gig. Næsten samtidigt kommer der et brøl fra Einar… stemmetræningen er allerede begyndt! Og stemmen er alfa-omega i Leprous´ musik. Tja, hvis du ikke har læst koncertanmeldelsen af fredagens koncert, kan du læse den her på RockZeit også.
Skriv et svar