RockZeits ører havde en god oplevelse da vi lyttede til soloalbummet fra Paul Christensen, altså Ronnie Atkins! som efter 16 albums med Pretty Maids er gået solo og har skabt den velklingende og catchy skive “One Shot” som udkom fredag den 12. marts. Atkins er i topform på albummet, trods kræftsygdommen som uheldigvis hænger over rocksangeren. Vi fik dette mail-interview, og vores fotograf Hanni Saabye mødte Paul fysisk, og fangede ham med kameraet.
Hej Paul. Først og fremmest, tillykke med udgivelsen af debut-solopladen! Hvad ligger til grund for at lave et soloalbum og ikke bare endnu et Pretty Maids album?
Jamen delvis min egen helbreds situation ! Jeg blev for ca. et år siden jo diagnoseret med uhelbredelig kræft! Det var selvfølgelig en game changer og kom ret uventet da jeg næsten lige var blevet clearet. Men jeg satte et mål for mig selv, hvilket var at indspille et album med egne sange og brugte det sådan set som en slags terapi til at fokusere på noget positivt og dér ved prøve at parkere sygdommen for en stund. Vi havde lige udgivet et nyt PM album i nov. 2019 og nåede jo desværre aldrig at turnere med det. Sidst, men ikke mindst var alt jo lukket ned pga. Corona så der var egentligt ikke så meget andet jeg kunne gøre end at skrive sange og indspille dem.
Har du forsøgt at lave en lidt anderledes stil, end den vi kender dig for i Pretty Maids?
Jamen det vigtigste for mig var egentligt bare at lave en god plade med en flok gode sange og så kunne de jo ta’ den retning som vi nu valgte (Chris, produceren og jeg), og vi valgte at producere dem i en retning som appellerede til det publikum som har fulgt mig igennem de sidste 30-40 år. Jeg skriver jo i princippet som jeg altid har gjort også i PM. Jeg er jo bare et pop dyr i forklædning som elsker den gode melodi. Totalt old school, og har ikke på nogen måde haft nogen intention om at skulle bevise noget andet. En god sang er en god sang og så må det briste eller bære. Som helhed er pladen jo mere light orienteret i forhold til PM og er ikke så riff-orienteret. Trods det, er der sikkert mange der synes det lyder ret meget a la PM men jeg har jo også været stemmen i det band i 40 år, så…..
Er der nogle bands eller sangskrivere som har inspireret dig til dette album?
Nej, egentligt ikke nogle bestemte ! Men jeg er jo opfostret med det musik mine ældre søskende spillede da jeg voksede op i 60’erne og 70’erne. Så det er jo i virkeligheden alt fra the Beatles, Bee Gees, Abba, ELO osv. og frem til hvad jeg ellers lyttede til i 80’erne og før; Def Leppard, Ozzy, Sabbath, Zep, Queen, for bare at nævne nogle.
Hvilket nummer eller numre på “One Shot” betyder mest for dig, og hvorfor?
Formodentligt titelnummeret “One Shot“ da det sådan rent kompositorisk er noget af det bedre jeg har skrevet (synes jeg selv) og teksten har også et budskab om at vi skal leve i nuet osv., og det har jo også en relevans til min egen situation. Det er et personligt nummer for mig!
Har sangene været nedskrevet og bragt til live i lydstudiet, eller har de været undervejs i øvelokalet?
Nej, disse sange har aldrig været spillet i noget øvelokale, da det jo ikke var muligt at mødes! Så det har været en ret anderledes måde at lave en skive på for mig !
Hvilke ting har været anderledes ved at arbejde med soloprojektet, i forhold til at lave musik med Pretty Maids?
Se forgående spørgsmål!! Og så var den jo anderledes på den måde, at jeg sendte mine ideer til Stockholm hvorefter Chris Laney så lavede en demo som han så sendte tilbage mig. Derefter indspillede jeg vokalen og sendte den tilbage til ham og først dér foregik den rigtige instrumentering ! Og det gjorde jeg jo fordi jeg ikke vidste hvor meget tid jeg havde tilbage, eller om jeg pludseligt ville blive rigtigt syg. Det lyder selvfølgeligt “drama queen“-agtigt når jeg nu et år efter sidder og besvarer spørgsmål, men det var faktisk sådan det var og sådan jeg tænkte !! Og skulle jeg gøre det igen ville jeg nok gøre det på samme måde. Når man har en uhelbredelig sygdom har man jo det lidt som at ha’ en pistol for tindingen. Der er ingen garantier. Men jeg har ja-hatten på.
Hvordan har det været at offentliggøre din helbredsmæssige situation, og har sygdommen haft indvirkning på arbejdsprocessen med musikken?
Jamen det har jo ikke været specielt sjovt og heller ikke for min familie!. Men jeg havde ikke rigtigt noget valg da vi stod og skulle aflyse en her EU tour (som dog på det tidspunkt ikke var offentliggjort) Men vi havde også en del koncerter i dec. 2019 vi måtte aflyse, så det var faktisk promoterne og agenterne der bad mig om det. Vi trak den så længe vi kunne, men da det stod klart at jeg skulle igennem et tre måneder langt kemoforløb samt 33 strålebehandlinger, var der ikke andet at gøre !!!. Men det kan selvfølgelig være hårdt at forholde sig til når man både møder mennesker og i interviews etc. Det er jo ikke altid man lige har lyst til at snakke om det. Når det er sagt, har jeg jo valgt at tale åbent omkring det da det jo nærmest er en folkesygdom, da hver tredje af os åbenbart bliver ramt af den lortesygdom, så det bør jo ikke være noget tabu. Men jeg har stor respekt og forståelse for de kræftpatienter der ikke ønsker at tale om det.
MVH Paul
