Køterens Ragnarock History

I fredags, d. 28.04.2017 dannede museet Ragnarock rammen for Sune ”Køter” Kølsters kun anden fremførsel af hans The Rock History. ”Opvarmningen” bestod af et interview, hvor rockoraklet Jan Sneum fik Sune i tale omkring hans The Rock History, som handler om ”Johnnys” liv, fra han blev taget med storm af rockmusikken i teenageårene, over forelskelse og knust hjerte, gennem stofmisbrug og til han ender med at tage livet af sig selv.

 ”Er det ham konfirmanden”

Jan Sneum satte også sine ord på, hvordan han vurderede Johnnys livshistorie, i forhold til musikken som var brugt til at fortælle den, hvor Sune måtte fortælle, at det var han slet ikke var enig i! Dette resulterede selvfølgelig i, at de gik endnu dybere i hver deres tanker omkring musikvalget og dets betydning for historien. Ganske interessant, synes jeg.

Interviewet foregik på Ragnarocks caféscene, omgivet af publikum som nød deres mad undervejs, i de arkitektonisk virkeligt flotte omgivelser.

Det virkede til at publikum bestod af et bredt og blandet publikum, som var kommet for at se og høre med åbent sind. Jeg talte blandt andet med nogle gæster som hverken kendte til Sune eller The Rock History på forhånd og som indledningsvis blev overrasket over at Sune ikke var ældre end han er. ”Er det ham konfirmanden”, lød det fra en af dem..!

Koncerten:

Koncerten foregik i de meget intime omgivelser på museets scene, med publikum siddende i niveau med bandet, samt tæt sammen op ad en trappelignende tribune.

I forhold til den første The Rock History koncert i Pumpehuset 14/5 2015, var bandet noget reduceret, hvilket jeg dog på ingen måde syntes trak synderligt ned på oplevelsen. Det var til gengæld med til at holde koncerten meget intim, hvilket jeg tror at ”Køteren” nød.

Bandet bestod, ud over Sune på Bas og vokal, af to guitarister og en trommeslager. De havde desuden skiftevis besøg af yderligere tre guitarister. Rock ER jo guitar, som Sune konkluderede.

Der var ikke meget rockstjerne over Sune mellem de første par numre. Her herskede mere en lidt øvelokaleagtig stemning, hvor der ikke blev sagt meget. Han syntes ikke til at være helt varm her, men fra 4.-5. nummer, var både han og de andre musikere helt klart varme og spillede meget indlevende, hvilket straks fik publikum involveret i historiefortællingen. Det er utroligt hvad en gennemført guitarsolo kan gøre.

”Køteren” har ikke en vild og blodig rockstemme, men jeg syntes at han fik den til at passe rigtigt godt til musikken, især i de tidlige numre, som mindede mig om forskellige danske rocknumre fra 60-erne og 70-erne.

De sidste numre i historien krævede dog at han fik lidt hjælp fra nogle af de andre bandmedlemmer, da disse numre krævede en mere rå vokal. Men de lykkedes sammen at køre den helt til døren.

Lyden var rigtig god i det tætpakkede spillested, hvor alle instrumenter fik plads og gik klart og tydligt igennem. Dog i lidt mindre grad oppe på balkonen, men slet ikke noget man kan udsætte noget på.

Under hele koncerten kørte psykedeliske farver og billeder, som fulgtes tæt med musikken og underbyggede stemningen i historien og i musikken. En rigtig fed ekstra dimension til koncerten.

Koncerten var delt op i to sæt, hvor første sæt, i min optik, helt klar faldt bedst ud. Til dels på grund af at musikken, som fortalte denne del af Johnnys liv, faldt bedre i min personlige musiksmag, men også pga. det føromtalte ødelagte trommeskind, som trak lidt tempo ud af andet set, da skindet selvfølgelig skulle skiftes inden musikken atter kunne spille. Trommeslageren, Troels Drasbeck, fik dog lidt sjov ud af at signere trommeskindet og aflevere det til publikum, men hjerterne hos både publikum og musikerne var helt sikkert nede og vende på hvilepuls, inden bandet var klar igen.

Da udskiftningen var udført, fik bandet dog hurtigt varme i strenge og trommestikker igen og spillede som at intet var hændt.

Hele albummet The Rock History blev spillet og desuden fulgt op med to ekstranumre, inden de takkede af.

Konklusion:

 Aftenen som helhed blev for mig holdt sammen af interviewet. Dette gjorde at jeg kunne følge godt med i historien og forstå udviklingen i musikken, hvilket jeg ikke tror at jeg havde forstået i samme grad, ved kun at se koncerten.

Som historiefortælling syntes jeg at det fungerede ganske godt med siddende publikum, men jeg ærgrer mig over at jeg ikke selv overværede koncerten i pumpehuset, da jeg tror at musikken for sig ville komme helt til sin ret, med hoppende publikum helt op ad bandet og scenen.

Sune ”Køter” Kølsters rockfortælling er en god original ide, som jeg synes fungerer ret godt. Personligt savnede jeg måske noget af den Metalstil jeg selv lytter til, i sidste del af fortællingen, men det skal heller ikke presses ind bare for musikkens skyld, men passe ind i hele fortællingen.

Koncerten sidder efterfølgende ikke så dybt i mig. Interviewet gjorde måske det største indtryk, da jeg her fik fornemmelse for både Jan Sneum og Sune Kølsters passion og viden inden for rockmusik.

Jeg vil give aftenen 3,5 stjerner, den halve trukket op af interviewet.

Jeg vil ikke gå ind i en analyse af Albummet, men henvise til Rockzeits anmeldelse af samme: https://rockzeit.dk/koeterens-rockhistoriske-tour-force/