De progressive pionerer Dream Theater slap detaljerigdommen løs søndag aften i K.B. Hallen med en koncert der var én af deres mest overbevisende på dansk jord. Man kunne ligefrem mærke at de havde musikalsk energi i årerne, som var ved at bristes.
Extraterrestrial metal
Efter en god koncert fra opvarmeren Devin Townsend, landede det metalliske drømmeteater på scenen med deres Grammy-vindende nummer “The Alien” fra det nyeste album A View from the Top of the World. Sidste gang RockZeit anmeldte DT i Helsingør, var de ikke så varme fra start, men det var de bestemt her. Efter det korte fill fra trommerne, tordnede en fed metallyd ud over scenen, da resten af instrumenterne satte ind. Det minutter lange intro blev spillet uden James LaBrie på scenen, for i Dream Theater er der ikke brug for at en frontfigur som gejler publikum op når han ikke synger, der er simpelthen for lange passager i DT hvor der ikke er sang. Da han endelig kom på scenen, var det med en god stemme og hans karakteristiske vibrato sad allerede godt fra start. “The Alien” er et yderst ekvilibristisk nummer i det instrumentale, og det er nok udfordrende selv for Dream Theater at gå direkte på scenen og få dette til at svinge. Men det lød som en drøm.
6:00
Man var glad i låget efter første nummer, men det blev da endnu bedre i andet nummer som var det legendariske “6:00” med det kendte trommeintro som tilbage i tiden blev skabt af Mike Portnoy. Der var ingen slinger i valsen hos Mike Mangini, for alle detaljerne i rytmen blev sat som de skulle, dertil med en fed feeling. Det var som at gå ind i en tidszone, for det 28 år gamle nummer virkede lige så friskt og nutidigt som i 1994, hvor man blev blæst tilbage i sofaen da man første gang satte albummet Awake på. Det gnistrede med toner fra John Petruccis guitar og han var uovertruffen, lige meget om han spillede rytme- eller leadguitar.
Med flyvende drager på det store lærred på bagscenen, startede det stemningsfulde nummer “Bridges in the Sky”. En sang som indeholder vidt forskellige vokalmelodier, og et nummer de faktisk også spillede i Valbyhallen i 2012. Det var lidt synd at nogle af fraserne var for svære at synge for LaBrie, for nogle passager, som skulle lyde elegant og flydende, blev for klodset i klang. Han var dog god til kort efter at råde bod på dette ved at fyre vokallinjer af som havde saft og kraft.
Catchy tune
Der var også plads til ørehængere, og i min verden har een af deres nye sange “Invisible Monster” et omkvæd som er svært ikke at få på hjernen. Det er som om at sangen altid har været der, og det er jo dét man nogle gange oplever med de helt store sangskrivere. Her var LaBrie sublim, og han satte et ekstra præg på sangen, som gav kuldegysninger i kroppen fra top til tå.
Ingen soloopvisninger
DT var meget fokuserede på sangene, og der var rent faktisk ikke nogen soloer hvor man skulle blive imponeret over een af musikerne. Der var lidt overskydende lir en gang i mellem for at lave ordentlig live-afslutning på et nummer, eller for at lave en flydende overgang til næste nummer. Alle instrumentalisterne har nok detaljer at spille i sangene, og der er bestemt heller ikke brug for mere end dette.
Musikalsk gavebod
Mod slutningen af koncerten blev numrene bare bedre og bedre, og det var svært at forstå hvor meget kvalitet der allerede var sendt ud over scenen. Mod enden var der stadig numre af skyhøj kvalitet i sigte, og vi fik “The Ministry of Lost Souls” fra Systematic Chaos som var noget af en oplevelse at høre live med dets storladede melodi der gennemsyrer nummeret og får det til at vokse og vokse i patos.
Som alle DT fans ved, er de mestre i lange, stort anlagte numre som ikke har grænser for fantasifulde tekster, spektakulære sammensætninger af formled og virtuose passager, og så var det jo oplagt at tage titelnummeret fra deres nye album A View from the Top of the World. Det var også en fantastisk version af nummeret, som virkelig blev eksekveret godt live.
Den 8. himmel
Selvom publikum var i den 7. himmel efter sættet var spillet igennem, kom ekstranummeret “The Count of Tuscani”, som magisk nok også var ekstranummeret sidst Dream Theater spillede i K.B. Hallen i 2009 . Folk var i ekstase, for her var DT så varme at man ikke kunne tro sine egne ører.
Tårnhøjt niveau med få skønhedsfejl
Dream Theater bliver til tider kritiseret for at de er for præcise i spillemåden, og at de er kedelige at se på en scene. Det kan godt ske, men det skete ikke i søndags. Der var varm musikalsk energi og god kommunikation imellem dem på scenen, og god kommunikation til publikum. De var bare et ægte elite live band som trykkede den af for deres fans.
Alene med et kig ned over sætlisten, var koncerten på forhånd yderst tiltalende at komme til. Sangskrivnings-niveauet var gigantisk højt, og der var ikke ét eneste nummer som ikke havde format. De var også godt fordelt i forhold til udtryk, tempoer og lydstyrke, for ind i mellem de hurtige intense numre, var det godt at få et nummer med langsommere rytmer og færre toner så ørerne kun hvile lidt.
Det var mærkeligt at se et trommesæt til en DT koncert med én stortromme. Der var selvfølgelig dobbeltpedal og Mangini spillede de rytmer han skulle, dog manglede der punch i stortrommelyden. Det har nok været et valg, for det blev ikke korrigeret i løbet af koncerten.
Petrucci’s guitar var for lidt for høj, og jeg kunne have tænkt mig en lille smule mere volumen fra bassen så man tydeligere kunne høre John Myungs fantastiske fraser, men det er jo Petrucci der er bossen/næsten hovedpersonen i bandet, og det synes jeg at man kunne fornemme i lydbalancen.
James LaBrie havde en god aften og det meste lød godt, men der var nogle vage fraser engang i mellem hvor luften slap op i lungerne og hvor nogle af ordene forsvandt, men han skulle også kæmpe lidt på grund af den meget fyldige og kraftige guitarlyd.
Trods små skævheder i lydbilledet hist og her, var musikken fantastisk at høre på. Der var bare kæmpe overskud fra bandet denne gang, og det er nok for mange af dem som var i salen, én af de DT koncerter som vil præge hukommelsen i fremtiden.
Søndagens drømmeteater i K.B. Hallen udløser massive 4,5 stjerner herfra RockZeit.
Summary
Artist: Dream Theater
Sted: K.B. Hallen
Tid: 22. maj 2022
Line-Up:
John Petrucci – guitar
John Myung – bas
James LaBrie – lead vokoal
Jordan Rudess – keyboard
Mike Mangini – trommer
Sætliste:
The Alien
6:00
Awaken the Master
Endless Sacrifice
Bridges in the Sky
Invisible Monster
About to Crash
The Ministry of Lost Souls
A View From the Top of the World
Ekstranummer:
The Count of Tuscany