Nordic Noise Festival 2015 – afsluttende bemærkninger

Nordic Noise Festival 22.05.-23.05.2015, PH-Cafeen, Halmtorvet 9A, 1700 København V

Ja, så sidder man sgu i skrivende stund og kigger ud på regnen. Man har fået sildemad, laks, frikadeller og snaps og skal nu prøve at skrue tiden et par dage tilbage. Tiden går stærkt, og de to pinsesolsdansende rock ’n’ roll dage er nu vel overstået, men har stadig sat sine spor, ikke kun i kraft af en lille ringen for ørerne, og lidt hæshed, men, indrømmet, man er nok også stadig lidt mærket af den enkelte øl, nogen pressede os til at drikke, meget mod vores vilje. Det må man tage med.

Rockzeit vil gerne sige tak for denne gang til alle de utroligt dygtige bands som vi fik lov at høre, samt tak for at vi fik lov at veksle et par ord med nogle af de andre gæster, det arbejdende folk og især nogle af bandsene. Vi vil også gerne sige tak til arrangørerne fra Nordic Noise for at levere en sand legeplads for alle os der elsker den gode gamle rock, pimpet op til fest anno 2015.

Lyden

Det var et vellykket live show i PH-Caféen. I det lille lokale var der god og behagelig lyd, som var intens og nærværende. Der var generelt god balance i instrumentlydene, og der blev givet plads til at de dygtige sangere i løbet af aftenen kunne levere deres vokaludtryk. Det gav absolut mening, at man havde placeret en gennemsigtig lydskærm for at begrænse det skingre akustiske fra bl.a. bækkener. På den måde kunne man fra forstærkningen af trommesættet styre lyden, så den havde en god blød og behagelig sound. Blandt andet kunne man til tider høre en lilletrommelyd som havde så meget saft og kraft, at rytmerne gik udsædvanligt rent igennem, og fyldte den lille koncertsal med solide beats.

Dog var der lidt småproblemer en gang i mellem med lidt brummen fra monitors som måske havde kabler med løse forbindelser. Lydmændene var heldigvis gode til at rette op på småproblemer, og de var gode til at kommunikere med bandsene under koncerterne hvis der var nuancer der skulle justeres mens der blev spillet. Så i det store hele kunne man roligt stå og nyde de forskellige bands og deres lydunivers.

Det husker vi dem for

Bandsene havde absolut højt niveau, man kan mærke, at der skal noget til for at et band i dag slipper igennem nåleøjet og bliver signet af eksempelvis Target Records/Mighty Music. Der var tale om seriøst sammenspillede og performancevante bands, som reelt var 100% flyvefærdige og stod mere eller mindre for en samlet pakke. Nordic Noise Festivalen var således et slags showroom. Alle bands havde et eller andet at byde på, og vi kan ikke komme hele vejen rundt, noget har sat sig bedre fast end andet, og til syvende og sidst handler det selvfølgelig om smag og behag.

St. Prostitutes efterlod et virkelig sympatisk indtryk, med deres catchy to-the-point-Leppard tunes, leveret med selvironi, stilsikker eyelinerrock performance, som lagde sig sikkert i overhalingsbanen. Vi siger tak for deres Motley Crue/Guns ’n’ Roses medley, som var en logisk hyldest til nogle af deres klare inspirationskilder, og som fik det hele til at eksplodere. Billige point, men lad nu det være for en stund. Vi siger stor tak for det forrygende saxofonspil fra svenske Oskar Forsberg fra svenske Six Black Cordelias, det var et instrument, vi ikke vidste vi savnede, før det var der.

Lucer er selvfølgelig noget afdet største lige nu, oplagt at de runder det hele af, lidt mindre logisk var det i vores øjne, at Grumpynators og ikke SEA sluttede fredagen af. Men Motorbilly’erne fra Grumpynators fik  alligevel sørget for at taget lettede på en forfriskende britisk punk attitude, garneret med knusende metalbund.

SEA var grusomt overlegne på deres instrumenter og Franklin ZOO var et  regulært powerhouse, et primal brøl uden lige, dem har vi rost til skyerne en gang, Third Brigade var skræmmende skarp prog rock og lød af langt flere end der var på scenen.

Faceshift leverede det tordenbulder, som man lidt manglede efter Six Black Cordelias’ INXS/surfer/stonerhygge, ja faktisk vidste vi slet ikke, at Gimli var frontmand i et band, men sådan er der så meget.

Og så må vi sgu ikke glemme Fried Okra Band, som godt nok var på udebane, og var et af de først bands om fredagen, en svær tjans, men tydeligvis kan de deres tørre blues. Det er svært at fylde et lokale med heavy heads, når man står med en Diddley Bow, men med knastør humor og en insisteren på at holde sig til det, man gør bedst, ja så gik den sgu. De ny numre fungerede godt, lidt hurtig udgave af Flatland Groove, måske. Dem bør vi se i deres rette element forhåbentlig snart.

Lidt malurt

Det der til gengæld kan være svært at få øje på er, hvilke af bandsene der skal blive de ny Volbeat, Dizzy, Raveonettes, sågar D-A-D, eller Pretty Maids? Eller en dansk udgave af… Deep Purple, Soundgarden eller Guns ’n’ Roses? For ret beset var der ikke mange af de danske bands, som tydeligt refererede til deres samtid, men snarere deres storebrødre eller fædres vinyler.

Nogle gange skal man selvfølgelig træde et par skridt tilbage for at overskue vejen frem og da Seattle bandsene definerede en vis ny tone i den hårde ende af rocken, havde de da også lyttet flittigt til Zeppelin og Sabbath. Så man kan vælge at sige, at det der sker i øjeblikket i den danske hard rockundergrund, kan være en proces mod noget der er endnu større. Alle de fede rock, grunge og metal genrer, som efterhånden op gennem tiden er smeltet sammen i de unge rockmusikeres baghoveder, er ved at krystalisere sig til noget nyt, noget skarpt og som nogle af de band, vi har hørt på Nordic Noise, måske finder lige rundt om hjørnet, i morgen eller overmorgen.

Det er en spændende tid for danske hardrock elskere og vi på Rockzeit glæder os over, og til, at det bliver endnu mere spændende. Nå ja, næste år kunne det sgu være forfriskende med et eller flere hårdslående bands af nogle krasse kvindfolk, hvor dælen blev de af? De er jo derude.