SEA Level
På en formiddag, hvor Christianshavn og omegn periodevist blev skyllet væk, kunne det danske upcoming hardrock band SEA passende levere en magtpræstation med overflod af musikalske lækkerier, klicheer og citater fra den gamle skole.
SEA har flere gange vist deres klasse; de vandt High Voltages pris for upcoming navn, lavede en solid og medrivende koncert til Nordic Noise 2015, og er i det hele taget nået langt i deres korte levetid.
Derfor var det en fornøjelse, at konstatere, at de mere end stod distancen i dag, på en energisk, selvsikker og uimponeret facon.
Med et sæt, som så vidt jeg kunne lure, var meget lig det, de spillede på Nordic Noise (det skal med, at jeg var opholdt andetsteds på grund af regnen og således missede de første ti minutter), formåede SEA at vække de fremmødte, som på trods af gårsdagens udskejelser og dagens regn, mente at, SEA var værd at give en chance, hvilket de bestemt også var.
Anders Brinks stemme var en anelse mere hæs end sidst jeg hørte ham, men stemmen var aldrig i fare for at forsvinde i lydbilledet eller tabe styrke. Den har en god blanding af Rob Halfords høje skærebrænderleje garneret med noget fyldigt og varmt i de nedre lejer, lidt a la David Coverdale – ja, og alle mulige andre for den sags skyld. Anders Brink kan dække stort set alle de registre, som hans idoler i sin tid kunne og som SEA’s egne sange derfor kræver, hvilket han endnu en gang viste med ”Ride on” og ”Sorry to be Sane”.
Lir og glæde
Maico Thyge kan simpelthen ikke undertrykke sin glæde ved at stå og spille sin yndlingsmusik sammen med de andre gutter.
Anders Brink og Anders Kargaards indstuderede guitarroller er en sand tour de force i old school heavyrock, eksempelvis deres egne numre, især ”Eyes Of Sedona” hvor de har mast samtlige heavyrock/metalguder ind i et sammenhængende nummer af fede riff, rytmeskift soloer og velkendte citateret fra rockens hall of fame. Brink og Kargaard er så meget in sync, at det er mere end oplagt, at de i deres idolmedley har taget guitarintroet fra Priests ”Victim of Change” med. Ren blær. Og ligesom på Nordic Noise fik vi også ”Heaven and Hell”, som ikke underligt gik rent ind i publikums djævelske hjerter.
Maico Thyge på bas udviser et fænomenalt sikkerhed, drive og overskud og ikke mindst humør; Maico Thyge kan simpelthen ikke undertrykke sin glæde ved at stå og spille sin yndlingsmusik sammen med de andre gutter. Jonas Bangstrup på trommer er en sikker ankermand og fik lov at have et øjebliks spotlight med en trommesolo i slutningen af nummeret. Vi fik også et helt nyt nummer ”Sing for your Right”(!), som de havde komponeret for et par dage siden. Her er der igen de faste old school ingredienser, men hvor SEA også forsøgte sig med et nedtonet sing-a-long agtigt omkvæd, som var vanskeligt helt at høre og forstå retningen af i de aktuelle udendørsomgivelser, i hvert fald indtil det lige blev gentage nogle gange. Det glæder jeg mig til at høre i studieversion.
Rock ’n’ Roll i en nøddeskal
SEA beviste, at de udover at være dygtige også kan spille sig op – ikke fra slap, men i hvert fald lød de lidt kolde i starten(måske var de alligevel lidt imponerede), men sluttede af på ultrahøjt niveau, hvor de så havde forkælet publikum i en lille time. SEA har lige akkurat nok svære passager og rytmeskift med i deres numre til, at vi genkender et meget dygtigt band, men samtidig går deres håndværk hånd i hånd med en evne – et talent – for at dosere klicheerne. SEA sikrer sig således, at vi hele tiden synes, at vi får en ny fortælling af den samme gode gamle historie. Det er Rock’n’Roll i en nøddeskal.
Skriv et svar