Det efterhånden ældgamle thrash metal band Exodus spillede hård metal fra hoften i Lille Vega tirsdag aften, og publikum åd hver en tone og hvert beat med stor fornøjelse.
Jeg er i Københavnsområdet og slås lidt med parkering i myldretiden. Desværre ved jeg ikke at en sen udmelding fra Nuclear Blast inviterer mig til et interview med Exodus´ forsanger Steve ”Zetro” Souza kl. 18. Beskeden ser jeg sent, og jeg går ned mod Lille Vega hvor Exodus skal spille. Jeg skal til at ringe til deres manager og spørge, om jeg trods forsinkelsen, kan lave et lyninterview…så får jeg øje på trommeslageren Tom Hunting. Han er godt kamufleret med stor jakke og med en hue ned over hovedet. Jeg siger ”Hey. Tom Hunting”. Han er overrasket over at blive genkendt, men han vender sig mod mig. Jeg forklarer situationen og spørger hvor mon jeg kan finde Steve. ”he´s upstairs somewhere”. Jeg takker, og kigger ind ad døren til Lille Vega, og Tom Hunting går ned ad gaden..nok for at få en kebab eller noget.
Jeg ringer til manageren, men Steve er også forsvundet et sted hen hvor der er mad. Hmm, jeg foreslår at jeg kan lave et mail interview én af dagene…men får at vide at Steve haaaader mail-interviews, så det skal jeg nok skåne ham for ….hmm surt, men på den anden side er det også svært at finde på vildt originale spørgsmål til en helt-igennem-old-school-metaller, som er i et band der har været med til at opfinde thrash metal, og kun har tænkt på at være tro mod voldsom, intens og hurtig metal.
Zetro førte an
Zetro´s ord som jeg kunne have fået i interviewet, blev til gengæld råbt ud til publikum mellem hvert nummer. Det handlede om at metallere skulle skide på hvad folk tænker om ”det at høre metal”, og vi alle var en stor heavy metal family. Før nummeret ”A Lesson in Violence” var der en hyldest til Lemmy Kilmister, og han blev omtalt som faderen af hard rock, og som en musikpersonlighed som har været helt kold i røven over for andre genrer, end den han ville spille, lige meget hvad folk sagde.
Slayer light
Exodus og Slayer ligger tæt op af hinanden i stil, og begge bands har som bekendt brugt både Gary Holt (guitar) og Paul Bostaph (trommer). Dog er det Kragen Lum som der er stand-in for Gary Holt på denne Exodus Europa-turne. I de mange år thrash har eksisteret, har Exodus og Slayer kastet numre i luften som begge bands har haft glæde af i deres inspiration. Èt af de numre hvor man kunne høre denne inspiration + Slayer-spillemåde, var “Deranged” fra albummet ”Pleasures of the Flesh”, og det var et nummer der kunne sætte gang i dansegulv…undskyld…..moshpitten!
Før nummeret ”Children of a Worthless God” gik i gang, blev Gary Holt-look-alike´n Kragen Lum, præsenteret for publikum, og vi fik da også guitar-riffet fra ”Raining Blood” som en påmindelse om at Exodus har haft en del med ping pong med Slayer gennem tiden …og publikum var selvfølgelig helt oppe at køre.
Der har været en del udskiftninger siden Exodus startede i øvelokalerne i 1978, og der har været store thrash-kræfter på spil i de mange år, og man må ikke glemme at Kirk Hammet var med før han blev Metallica-guitar-swinger. Exodus spillede derfor nummeret “Impaler” som Hammet har været med til at lave.
Performance
Der var godt gang i kvintetten på scenen, og der var spilleglæde på hvert et beat hele vejen igennem koncerten. Selvom sætlisterne til relative store bands ligger på nettet, og mange tjekker dem før koncerten som nok bevirker, at overraskelsesmomentet ikke er så stort længere, kunne Zetro få stemningen op i skyerne mellem numrene med diverse gestus og opgearende råb til publikum. Og når så titlen blev præsenteret, var der stor begejstring og hænder oppe i luften blandt publikum.
I deres thrash hit ”Toxic Waltz” skete der noget med Lee Altus´ guitar, og den skulle skiftes. Man kunne sagtens høre, at det kun var Kragen Lum der spillede videre, men hold kæft hvor gik det stærk med at skifte guitaren ud med en anden der stod parat. 10 sekunder efter uheldet var der igen 2 guitarer, og ”Toxic Waltz” blev ført til ende uden ophold eller blinken med øjnene.
Tom Hunting sad meget lavt bag trommesættet og han var svær at se. Derfor har han en tradition hvor han rejser sig op og gør sig stor, og hiver op i trøjen så man kan så hans brystkasse…hmm, lidt primitivt, men han skal jo ses.
Vurdering
Lost Society var opvarmning for Exodus. Og det var fedt! (se nedenfor). Men man kunne godt høre, at Exodus er folk som har været i branchen i ekstremt lang tid, og de havde godt styr på tingene. Der var så stram lyd, og det var så tight spillet, at alle numrene var vellykket. Dog var numrene meget ens, så i helhed lød måske lidt for meget som et tog der kørte uden af at stoppe. De kunne god have spillet numre som havde andre udtryk i mellemspillene, eller numre hvor der var halvakustiske intro, så det ikke kun var dominerende thrash-guitar man hørte på i over 1½ time.
Zetro er en fed thrashsanger, med masser af energi. Dog er hans vokalklangspektrum meget begrænset, og ikke decideret spændende i det lange løb. Men der var meget der bare klikkede for dem, og de havde også en fantastisk live thrashlyd, og man kunne høre alt hvad de lavede.
Kragen Lum og bassisten Jack Gibson sang backing vokal, og det var sgu ret fedt sunget. Det er jo ikke skønsang der normalt ligger i thrash backing, men de havde den rette tone og punch i stemmen, og de sang ordene tydeligt og de ramte tonerne sikkert selvom det var semi-growl.
Det var på et tidspunkt tvivlsomt om Tom Hunting ville have lilletrommeslaget eller stortrommeslaget på pulsslagene. Rytmen var hurtig, og begge versioner lød godt, men det var som om, at i et halvt minuts tid, at Hunting var et 8-dels foran de andre…men det var ikke en katastrofal fejl.
Da Exodus spillede på Copenhell i 2014, spillede de på Pandemonium, som er én af de mindste scener med ikke så god lyd. Det var synd, for det fik dem til at lyde lidt amatøragtige. Det var ikke tilfældet i Lille Vega. Her kunne de styre lyden i det lille lokale, og den var stram, tør og fyldig på samme tid. Det var derfor en ordentlig omgang thrash der blev leveret tirsdag aften i Lille Vega.
“Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at Gary Holt spillede guitar til koncerten i lille Vega. Det var ikke tilfældet, da det denne aften var Kragen Lum der vikarierede for Holt. Tak til opmærksomme læsere”
Exodus koncertfotos: Daniel Slater
Opvarmning: Lost Society
Finske Lost Society, dannet i 2010, er et band med meget unge medlemmer. De er i starten af tyverne, og de har lige udgivet deres tredje studiealbum ”Brain Dead” som netop er blevet anmeldt her på RockZeit.
Fuld power
Det lader til at Lost Society er fødte til at stå på en scene, og hvis de beholder bare en brøkdel af denne entusiasme i fremtiden, vil det nok være en succes hver gang de spiller live.
Der var fuld power på hårsvinget med deres meget lange old school metalhår. Det var intenst og se på, men det var også lidt komisk…det er jo noget der var sejt at gøre meget ud af for 30 år siden.
Lost Society er som en slags Leprous fra nabolandet som også startede deres karriere med at eksplodere på scenen med endeløs energi. Numrene på Lost Society´s nye album lyder sjovt nok som om at bandets medlemmer er ældre end som så. I Lille Vega havde de ikke pladestudieteknik til at komponere på udtrykket, men havde kun dem selv, og det gjorde musikken meget mere ungdommelig. F.eks. vokalen var mere drenget, men det gjorde det ikke ringere, for der var masser af skarphed i musikken af den årsag, og det gik rent i gennem i koncertsalen, og det matchede deres fysiske energi.
De var meget rutinerede, og de kunne sagtens have tilladt sig at have en mere laid back og cool attitude, for de havde stort overskud.
Vurdering
Lost Society er helt klart et band der kan klare sig i dag, hvor der lægges meget vægt på live performance. De er ikke bange for at gå amok på en scene, for de er sikre på deres instrumenter og har overskud til at lave heftig kropsbevægelse mens de spiller fed musik.
Lost Society var både effektive når spillede hurtig, og når de spillede langsomt, og de havde en rimelig god lyd. De var særdeles værdige til at spille opvarmning, for selv et etableret metalband som Exodus.
Lost Society koncertfotos: Daniel Slater
Line-up:
Samy Elbanna: vokal, guitar
Arttu Lesonen: guitar
Mirko Lehtinen: bas
Ossi Paananen: trommer
Exodus i Lille Vega
Artist: Exodus.
Koncert i Lille Vega
15. marts 2016
Setlist:
Black 13
Blood In, Blood Out
And Then There Were None
Children of a Worthless God
Deranged
Salt the Wound
Body Harvest
Metal Command
Piranha
A Lesson in Violence
Blacklist
War Is My Shepherd
Impaler
Bonded by Blood
The Toxic Waltz
Strike of the Beast
Line-up:
Steve Souza – vokal
Kragen Lum – guitar
Lee Altus – guitar
Jack Gibson – bass
Tom Hunting – trommer
Boris Larsen
En god Exodus koncert, som vel gjorde Lille Vega til et større spillested, med et par meter til hver side. Exodus gjorde deres for at blæse folk bagover, og jeg synes det lykkedes. Også selvom Gary Holt ikke var på sin plads i aften.
Supporten Lost Society havde alt for travlt til at begynde med. Man kunne foranledes til at tro, at der var en bus de skulle nå. Men jeg synes at tempoet ændrede sig i takt med de tunge riffs, som passede godt ind i de mere mørke og afdæmpede numre. Men et spændende band med deres eksplosive momenter, og deres dynamiske engagement på scenen.