Den hårde tråd
Når det skandinaviske promotion tool for up coming rockbands, Nordic Noise Festival 2015 går ind i sit sidste døgn, lørdag den 23.05.2015, har publikum været igennem en massiv guitarvæg af dansk rock, primært i den hårde ende, med blandt andet prisbelønnede syre-heavy-retro rockere SEA, det velsmurte neogrunge band Franklin Zoo, samt en god uforfalsket portion kvalitetsblues leveret af Fried Okra Band.
Der er dog intet der tyder på, at lørdagen vil stå i skyggen for fredagens koncerter, inspirerende musikalske oplevelser må forventes, fra danske The Rambling Vibes går på ca. kl 18.00, til vi har været i selskab med Svenske Six Black Cordelias, Faceshift, Lou Siffer & The Howling Demons, norske Third Brigade, de danske hårde drenge fra Bullet Train Blast – og endelig de lovende og meget talentfulde Lucer, som har en special gæst med, uhadada. Det hele slutter vel et par timer efter midnat og på det tidspunkt, kan det da godt tænkes, at et par akustiske numre med Lisa Ekdahl med blomster i håret er det, de fleste har mest gavn af. Og så måske alligevel ikke…
Det danske runaway train
Rockzeit vil gerne fremhæve Bullet Train Blast, som et af de bands, der bør være store forventninger til. Bullet Train Blast har en spritny samling hårde numre til udgivelse den 25.05.2015, med titlen “Shake Rattle Racing” og i deres promotion materiale fra Target Records, beskrives de som ”Dansk hård rock med klassisk nerve og sans for både melodi og energi!” Derudover beskrives deres sound og stil som en kombination af navne fra ”ZZ Top & Van Halen til Foo Fighters og Black Stone Cherry”.
Det er ikke helt ramt ved siden af, Bullet Train Blast repræsenterer sammen med blandt andre SEA, Dead Man’s Hand og Franklin ZOO og Superdirt en bølge i den danske subrock, hvor håndværket, melodi og ugenert åbenlyst kærlighed for den gode gamle to-the-point rock er i førersædet. På alle pladser tåles sammenligning med det store udland, og i tråd med Franklin ZOO aner man en kærlighed for den tørre, vrede og sammenbidte neogrunge. Det hele er bare lige en tand grovere og mere rough end drengene fra Seattle og det har vi det for så vidt fint nok med. Sangeren Martin Larsen kan i den grad synge, brøle, skrige og lave en larm med sin stemme uden at miste tone og klarhed. Stemmen knaser og skærer, men melodien går klart igennem. Der må nødvendigvis ligge massevis af teknik og øvelse bag, ellers kan det ikke gøres uden at miste stemmen.
Endnu et skud på den gamle rockstamme
Nu har vi haft lejlighed til at lytte til albummet et godt stykke tid og der vokser store ting ud af rillerne konstant, musikalske vidnesbyrd, små elementer som sætter sig fast i øregangen. Faktisk er der ikke nogen svage numre, med mindre… med mindre man lige forlanger hundrede procent nyskabelse og originalitet. Det skal man så ikke. Genren er så stramt trimmet efterhånden og skabelonerne ligger fremme på bordet, det er så bare et spørgsmål om, hvordan de sættes sammen. Her er Bullet Train Blast ikke vanvittigt originale, men kvalitetssøgende, musikalske og kreative er de bestemt. Man hører måske ikke for alvor en trang til at bryde mønstre, dogmer og will to kill your darlings. Derfor får vi superpotente fræsende heavygrunge catchy sange, uden at blive bragt synderligt meget videre i musikkens skabelseshistorie.
Til gengæld bliver vi med garanti godt underholdt lørdag den 23.05.2015 efter kl. 00.00, hvis Bullet Train Blast kan leve op til deres niveau på det ny album. Numre som de Soundgardenesque stonserballader ”Think I’ll Stay”, ”Right Reasons” vil sørge for, at vi med halvlukkede øjne kan vugge på den hårde måde, mens vi taber øl udover skovmandsskjorten, og aggressorer som ”Rock ’N’ Roller” og ”Game Over”, vil køre os fuldstændigt over af vildskab og dynamik, og vi vil alle stå og skråle ”Raise your hands up high…”
Og så håber jeg, at de spiller en bunke af deres gamle numre, ikke mindst denne perle med smæk på her:
Skriv et svar