Zapp zapp fik toldkammeret til at gynge

I 90’erne blev der i den grad flyttet fødder til bandets fede, funky rytmer. Den mulighed byder sig nu igen. I 2017 genopstod Zapp Zapp og intet tyder på at gnisten ikke er den samme som dengang for godt 25 år siden, snarer tvært imod. Dette beviste Zapp Zapp, da de lørdag d. 13.10.2018 spillede på Toldkammeret i Helsingør.

Bandet i dag

Bandet består idag af Tue Röh på keyboard, Søren Nørup på guitar, Jakob Christensen på bas, Birk Nevel på trommer og sidst, men ikke mindst Erann DD på vokal.

Zapp zapp gik på scenen

Kl. 20 gik bandet på scenen, iøvrigt på en lidt anderledes udtænkt måde; først kom Birk Nevel på trommer ind, efterfulgt af Jacob Christensen alt imens han spillede på bassen, og derefter kom de øvrige bandmedlemmer ind, en efter en og faldt ind i musikken. Rigtig god entre. Sidst men ikke mindst kom Erann DD ind på scenen, i topform og iført hat og store solbriller.

Sætlisten

Første nummer “you’re the most” blev skudt igang, og tilgiv mig kære læser, da jeg også stod for fotograferingen under de første 3 numre, ja så var jeg mere optaget af det, end at vurdere disse første 3. Blot bemærkede jeg, at band og publikum var oppe at køre på den helt store funky groovy bølge lige med det samme.

Det andet nummer “Be a real man fra” (1993) er et let flydende funk nummer, hvor det ville have været fantastisk at have nogle blæsere med live. Bandet mestrede det dog smukt uden. “The same Thing” (1992) er derimod et nummer i den lidt tungere funky ende, Erann DD gjorde det super godt og viste, at han stadig er en yderst kompetent funking good singer. De 25 år har kun gjort hans stemme endnu bedre, også til dette nummer.

Næste nummer “Forget about October” var således ikke et af de helt tunge numre, men indeholdt ligesom “Be a real man” nogle lette, mere flydende passager, der klædte Erann’s stemme særdeles godt.

Af med solbrillerne

Erann inviterede os helt op til scenekanten, og det skulle kun siges een gang. Nu var der dømt fest. Selvom bandet havde et eminent samspil, Erann var yderst stærk i sin vokal, følte jeg på dette tidspunkt, at der manglede noget.

En betragtning der heldigvis kort efter skulle blive gjort til skamme, for ved “Don’t change Horses” (1992), SÅ kom den;

Erann smed solbrillerne, kiggede på publikum og sagde “Wauw”. Solbriller var vist heller ikke nødvendige, for mig så det ud som om, Tue Röh og Birk Nevel havde fået tildelt en rigtig god del af lyset fra lamperne. Personligt bryder jeg mig slet ikke om, når en kunstner bærer solbriller, når han/hun står overfor sit publikum. Det skaber distance, selvom jeg er fuldstændig sikker på, at det ikke er Erann’s intention – han var hele aftenen meget opmærksom på sit publikum – men det ændrer ikke ved, at lige der gik det først for alvor igang.

Det efterfølgende “Girl” (1993) er af de mere stille numre der af en eller anden grund altid har mindet mig lidt om Prince, det står dog for egen regning. Dog syntes jeg at Erann tonede så meget ned på sin stemmekraft, at den forsvandt lidt i den ellers velspillede musik.

Godt sammentømret og groovy band

Og med en yderst skarp vokal leveret af Erann, var dette et virkelig fedt nummer.

Det havde dog, igen, været perfekt, at have haft et par blæsere med på scenen.
Næste nummer i rækken var “Shake It fra” (1993) – og det gjorde vi så; det fedeste funky, grooving nummer og trommerne blev mestret så smukt af Birk Nevel. Keyboardet kørte bare der udaf på den fedeste funky måde.

Publikum svingede armene fra side til side og Erann stod helt ude på kanten og gyngede med og leverede en vokal der sad lige i skabet. Funkin’ awesome!

Funky Power

Med “We’ve been waiting” kom det tunge funk tog og tog os alle med ud af det funky det grovin’ spor. Og hvilken tur.

Tungt svingende rytme, samspillet var som det skal være på sådan en tur. Endnu et skønt nummer.

“Hair” (1992) er som udgangspunkt et lidt mere low key funk nummer, jeg synes dog det havde fået lidt mere power end da pladen blev udgivet, hvilket er ganske klædeligt.

Således fik vi med “It ain’t no fun fra”(1992) endnu et rockende funky nummer med fed tung rytme. Søren Nørup er bare knivskarp. Jakob Christensen spiller en rigtig god bas, og jeg havde gerne set, at der var lagt lidt mere solo ind. Birk Nevel slog, som hele aftenen i øvrigt, nogle rigtig gode trommer. What does Fish is..?”(1992) havde som så mange andre af numrene fået mere saft og kraft i løbet af de godt 25 år. Godt valg, for det klædte virkelig dette nummer. Jeg havde på dette nummer gerne hørt endnu mere til Tue Röh på keyboard, for dygtig, det er han.

Det synes i øvrigt generelt, at numrene bar præg af mere power end originalerne, og det er jo ikke så dårligt, når vi nu bl.a. er der for at få flyttet nogle fødder.

Efter en super overbevisende funk fik vi til sidst i det formelle sæt – ikke så overraskende  “Heavy Pooh”(1992). Det har jo som bekendt et virkelig tempofyldt og fed rytme. Erann gav den så meget gas, at man blev helt forpustet, bare at se på ham. Tue Röh fik mere plads i lydbilledet, og havde han fået endnu mere, havde det ikke gjort det ringeste.

16 tempofyldte numre blev det altså til, alle med mere substans end for 25 år siden, så hvad der ellers altid har været et fedt funky band, var nu blevet et uovertruffent fedt funky band. Fantastisk når det går den vej.

Tak for i aften og ekstranummer på dansegulvet.

Erann hoppede af scenen med et “Tak for i aften”, den troede vist ingen af os på.
De hoppede da også pænt tilbage og gav os “You better Believe” fra 1993.Endnu engang slog det mig, at Eranns stemme kun var blevet bedre med årene, og at nummeret derfor kun, om muligt, lød endnu bedre nu.
Erann var i party humør og hoppede resolut ned fra scenen og sang og dansede imellem publikum.

Ikke klar til at tage hjem

Vi var vist ikke helt klar til at stoppe og tage hjem. Det sluttede dog her.Dette blev efter 1 1/2 time aftenens sidste nummer.

En halv time mere havde bestemt ikke gjort det fjerneste.

For det var en rigtig god koncert med masser af rytme, saft og kraft.

En masse god energi og charme og så selvfølgelig en af danmarks fedeste mandlige vokaler.

Velkommen tilbage Zapp Zapp!