Godt Nytår! 2015 har godt nok været et indholdsrigt år! Ikke kun i musikkens verden, men så sandelig også på den nationale og internationale politiske scene, og nogle gange er man næsten blevet helt forpustet. RockZeit redaktionen har dog ikke for vane at udbrede sig om egne lommefilosofiske holdinger til gud og hver mands gøren og laden. Det lader vi de kloge om og det vil vi også gøre i dag. Derudover har vi desværre også mistet nogle af de helt store træer i rockskoven, og dem huske vi naturligvis at skåle for i aften. Men vi vil først og fremmest skåle for vores overfede læsere, til os selv og dem som vi kender og dem som vi ikke kender, dem…
Kort og godt; tak for i år, tag en stor tår champagne, lad bilen stå hvis I vil drikke, pas på hinanden, og husk, gå aldrig tilbage til Bieber.. undskyld, en fuser!
Hvad var din største live oplevelse?
Martin
– Slayer spillede i Helsingør den 3. december i Kulturværftet i Hal 14 for fuld udblæsning. Selv for Slayer var kvaliteten overraskende god. Sætlisten var ikke overraskende, men hvert nummer de havde valgt at spille, tromlede over et ellevildt publikum med den tørreste metalliske lyd man nogensinde har hørt live.
Robert
– Der har været rigtig mange gode live oplevelser i år, både fra ny og gamle bands, eksempelvis Mala Costumbre, Shining, Gojira, oldgamle Destruction og Kreator eller sågar helt nye Dead Mans Hand.
Men jeg overgav mig helt og aldeles til The Clutch i et propfyldt Store Vega den 4.12. Publikum blev simpelthen væltet omkuld fra start til slut af den effektive knastørre Marylandrock. Altid veloplagte Neil Fallon skabte med sin intense, cabin fever-skovmandscharme en uforlignelig feststemning. Glæder mig til at se dem igen!
Roy
– Min største live oplevelse i 2015 var da Nightwish gæstede Danmark den 16.11.2015, hvor de igen beviste at de fortsat er et af hvor tids bedste metalbands, selv efter endnu en udskiftning af forsangeren.
Sebastian
– DAD i Tivoli. Måske et rutine livesæt og en del “sing along”, men leveret med energi og velvalgte sange med et kæmpe bagkatalog.
Morten
– 2015 har været et år med rigtig mange gode koncerter, men af udenlandske bands bliver det nok Gojira på Copenhell eller Shining i lille Vega der har været nogen af de bedste. Af danske bands er Piss Vortex og Solbrud gode kandidater.
Hvilken er den bedste danske udgivelse?
Martin
– Det danske doom/gazer-band Late Night Venture kom i 2015 med deres 3. udspil, konceptalbummet ”Tychonians”. Det stemningsfulde album har en masser af gode ting at byde på, og deres releasekoncert på Spillestedet Stengade d. 24. oktober var også en ganske fed oplevelse
Robert
– Puha det er svært, jeg var ret glad for Impalers ”God From The Machine”, The Blue Vans ”The Letters”, The Grenadines selvbetitlede debut album og Bjørn Fjæstads ”Du Kender Intet Til Mig”.
Men den bedste danske udgivelse er for mig alligevel Black Book Lodge ”Entering Another Measure”. Det er ikke muligt at komme udenom den. Det er et formfuldendt album, med et skyhøjt niveau, masser af ambitioner, BBL har lagt på i forhold til “Tundra”, de stiller store krav til sig selv og lytteren, men det syder og bobler af ideer og inspiration i BBL’s sammenkogte ret. Det smager unikt og man vil have mere.
Sebastian
– “Syzygy” fra Blaue Blume. Melodiske sange og en fantastisk stemme.
Morten
– Der har været rigtig mange solide udgivelser fra både store og små bands. Det er svært at pege på et enkelt album på tværs af genrerne, men jeg kan rigtig godt lide “Youtopia” af The Vision Ablaze eller Myrkur’s “M”.
Hvad synes du har været den bedste internationale udgivelse?
Martin
– Igen kommer Slayer på banen. På den gruopvækkende dato d. 11. september, udkom ”Repentless” med Paul Bostaph og Gary Holt som faste medlemmer. De fleste numre er lavet af Kerry King, og det var overraskende gode numre, og fuldstændig i Slayers ånd. Med Nuclear Blast som label, fik Slayer formået at skabe et ondt lydbillede som kan varme et hvert metalhjerte. Albummet var ikke bare godt, men personligt synes jeg at det er ét af Slayers allerbedste albums nogensinde.
Robert
– Hm, Kadavars “Berlin” og Graveyards “Innocence And Decadence” er nogle gode bud, men på den lange bane er den bedste internationale udgivelse for mig det relativt ukendte tyske progressive rockband Subsignal med deres ”The Beacons of Somewhere Sometime”. Nichebandet Subsignal er på deres fjerde udgivelse omsider trådt ud af det legendariske Sieges Evens skygge, hvor sangeren og guitaristen har trådt deres barnesko. På den aktuelle udgivelse dyrker de deres eget fantastiske esoteriske drømme rock/metal og især det 23 minutter lange titelnummer sætter ny standarder for progressiv rock.
Roy
– Forventningens glæde er altid stor, når Iron Maiden sender et nyt album på gaden. Deres 16 album skuffede bestemt ikke og levede op til forventningerne, uden de store overraskelser.
Sebastian
– Jeg blev positivt overrasket over veteranerne fra Duran Duran og deres album “Paper Gods”. Vellavet pop med lidt kant, tilsat Nile Rodgers.
Det med småt: Jeg nyder at høre “25” fra Adele,
Morten
– Der er godt nok mange at vælge mellem, men jeg er helt vild med Kadaver’s “Berlin” som min kollega også gav topkarakter i sin anmeldelse tidligere på året.
Største skuffelse?
Martin
– Copenhell lukkede og slukkede festivalen med bandet Ghost. Bandet spillede på en lille scene i 2013, og det passede fint til bandets begrænsede talent, men ligefrem at have dem som et stort navn man skulle afslutte festivalen med, var særdeles skuffende. Her kunne man for alvor fornemme at Copenhell i 2015 manglede flere store navne som kunne levere højpotent metal til den store guldmedalje…men det tyder heldigvis allerede på at Copenhell bliver meget federe i 2016 med bl.a. Black Sabbath og King Diamond.
Robert
– Den største skuffelse må være Leprous koncert på Forbrændingen den 2.10. Koncerten fik ok anmeldelse fra nær og fjern, og Forbrændingen var en glimrende kulisse, men baseret på alle de andre tidligere præstationer jeg har været vidne til, så leverede Einar Solberg & Co ikke. Man var blown away den første halve time over deres skarphed og deres gengivelse af studiesounden, men de løftede sig ikke yderligere, der manglede spontanitet og nærvær. Deres perfektionisme blev uvedkommende og netop det er deres akilleshæl. De straffede sig selv og publikum ved at insistere på ikke at spille gammelt materiale, som ellers havde givet variation, tyngde og publikum-begejstring.
Roy
– Den største skuffelse er Manowars storhedsvanvid. Et formidabelt band, som altid har haft høje tanker om sig selv, men at de efter deres makværk af et album ”The Lord of Steel” fra 2012 går ud og tager billetpriser på op mod kr. 700 pr. koncert med den argumentation, at de er lige så store som Iron Maiden og Metallica, er direkte at pisse på deres fans. Billetprisen til deres koncert i Scandinavian Kongres Center, Århus den 31.1.2016 er kr. 630 og Iron Maidens billetpris til deres koncert i Herning i Jyske Bank Boxen, Herning er mellem kr. 500-700. Det kræver ikke raketvidenskab at finde ud af, hvad folk vil vælge her.
Sebastian
– Selvom det måske er naivt, så håber jeg hver gang Madonna udgiver noget nyt, at det bliver spændende, som jeg synes “Ray of light” var, da den kom i 1998. Men det nye album “Rebel heart” rammer mig ikke og jeg synes det er et tyndt forsøg på at være ungdommelig (Fx med nummeret “Bitchm I’m Madonna” … Fedt mand!). Underligt, for jeg tænker at Madonna må have oplevet nok til, at hun kunne komme med noget interessant.
Morten
-Det må blive Leprous’ koncert på forbrændingen. De var som sådan ikke dårlige, men jeg havde virkelig set frem til koncerten da Leprous som regel leverer varen, men denne koncert var bestemt ikke deres bedste, og faktisk endte jeg med at kede mig hen mod slutningen.
Hvad ser du mest frem til i 2016?
Martin
– Dream Theater udgiver den 29. januar et dobbeltalbum med 34 numre under titlen ”The Astonishing”. De spiller i DR Koncertsal den 8. marts, hvor hele albummet bliver opført fra start til slut. Sidste gang Dream Theater spillede i Danmark var i februar 2014 i Falkonersalen, hvor de netop havde udgivet deres første titelløse album. Et slags ”black album”. Her gav de koncert på meget højt niveau, med animationsfilm kørende til alle numrene som var skabt specielt til den Tour. Hvad de ikke kommer til at diske op med i DR´s Koncertsal i 2016, er ikke til at vide. Men stort skal det nok blive!
Robert
– Det bliver afgjort at se King Crimson i Falkoner salen den 23.9. Dem har jeg aldrig set og havde afskrevet muligheden da de ikke just er årsunger længere, men diverse youtube klip viser at de ikke har mistet saft og kraft. Jeg har stadig ikke fået armene ned over at have sikret mig billet.
Roy
– Der er rigtig mange ting at se frem til i 2016. Jeg glæder mig især til nye udgivelser fra Anthrax, Megadeth og Primal Fear og en lang række andre bands. Derudover ser jeg frem til et år, som tyder på at byde på mange fede koncerter.
Sebastian
– Suede … Og vedvarende rygter om nyt album fra Depeche Mode
Morten
– Jeg glæder mig til koncerten med Dream Theater i koncerthuset, og så selvfølgelig også til at se King diamond og Black Sabbath på Copenhell… i det hele taget er det virkelig et lovende program de allerede har fået stablet på benene ude på Refshaleøen.
Skriv et svar